OECD/IGF-ramme for transfer pricing af kobber kommer 21. september 2026

Kobber er særligt udfordrende for skatteforvaltninger at prissætte præcist, fordi økonomisk relevante egenskaber, der påvirker prisfastsættelsen væsentligt, kan variere. OECD og Intergovernmental Forum on Mining, Minerals, Metals and Sustainable Development (IGF) offentliggør et 45-siders kobberbilag den 21. september 2026Oecd, der anvender deres fælles ramme for mineralprissætning på kobberOecd: bilaget identificerer de primære økonomiske faktorer, der påvirker prisen på kobber, og prissætter koncerninterne kobbersalg efter Comparable Uncontrolled Price (CUP)-metodenOecd med det erklærede mål, at udviklingslande kan beskatte kobbereksport passende.

Rammen behandler CUP-metoden som udgangspunktet for råvaremineraler.Oecd Punkt 2.18 i OECD's Transfer Pricing Guidelines fra 2022 siger, at CUP-metoden generelt vil være en passende transfer pricing-metode til at fastlægge armslængdeprisen for overførsel af råvarer mellem associerede virksomheder. Hvor sammenlignelige ukontrollerede transaktioner kan findes, kalder punkt 2.15 CUP-metoden den mest direkte og pålidelige måde at anvende armslængdeprincippet på, at foretrække frem for alle andre metoder i sådanne tilfælde; og punkt 2.3 siger, at hvor CUP-metoden og en anden transfer pricing-metode kan anvendes lige pålideligt, skal CUP-metoden foretrækkes. En noteret pris betyder råvareprisen for den relevante periode fra en international eller national børs, et transparent prisrapporterings- eller statistikbureau eller et statsligt prisfastsættelsesorgan og dækker både børsprisen samt noterede præmier eller rabatter, fragtrater og behandlings- og raffineringsgebyrer. Kun et indeks, som uafhængige parter faktisk bruger til at prissætte transaktioner indbyrdes, har vægt; hvor transaktionerne afviger væsentligt, genopretter rimeligt præcise justeringer sammenligneligheden.

Rammen udpeger tre sammenlignelighedsfaktorer som særligt relevante ved anvendelse af CUP-metoden på koncerninterne mineralsalg. Produktegenskaber kommer først: mængden af betalbart metal, nedjusteringer for urenheder, der øger udvindings- eller raffineringsomkostninger, og opjusteringer for ønskelige egenskaber og kommercielt udvindelige biprodukter. Økonomiske omstændigheder på tidspunktet for salgsaftalens indgåelse kommer dernæst: udbud og efterspørgsel, købers og sælgers struktur og omdømme, minens produktionshistorik og værtsstatens suveræne risiko. Den aftalte pris skal afspejle, hvad markedet bærer, samtidig med at den dækker marginalomkostninger plus en rimelig fortjeneste til mineejeren. Kontraktvilkår kommer på tredjepladsen: handlede mængder, transportvilkår, betalingsvilkår, forsikring, noteringsperioder, valuta og behandlings- og raffineringsgebyrer; faktorerne for den noterede pris tilføjer arrangementets periode samt tidspunkt, sted og leveringsvilkår.

Sælgeren testes, som den reelt opererer: en associeret minevirksomhed i en multinational koncern har koncernens markedsindsigt og sælger til den højeste pris, dens kommercielle mål understøtter, så begrundelser om, at den lokale producent er en svag forhandler med begrænset kapital og må acceptere en rabat, holder ikke. Punkt 2.21 siger, at skatteydere bør dokumentere deres prisfastsættelsespolitik for råvarer med tredjeparts slutkundekontrakter og justeringsbegrundelser, uden at skatteforvaltninger videregiver fortrolige oplysninger. Rammen anbefaler, at regeringer offentliggør en anbefalet transfer pricing-metode for de mineraler, der er mest relevante for deres mineindustri, for at give skatteydere gennemsigtighed og forudsigelighed, og bemærker, at regeringer kan bruge mineralprisbilagene som udgangspunkt for deres egen vejledning til skatteydere

Kobberbilaget viderefører den fælles OECD/IGF-serie sammen med de tidligere bauxit- og lithiumbilag. Bilaget anvender rammen for mineralprissætning skitseret i det fælles OECD/IGF-arbejde Determining the Price of Minerals: A transfer pricing frameworkOecd; vejledningen om råvare-CUP, det bygger på, findes i punkt 2.14 til 2.22 i OECD's Transfer Pricing Guidelines fra 2022, som igen opererer under artikel 9 i OECD's modeloverenskomst.