Højesteret anser sparekasses realkreditaktier for næringsaktier

Højesteret har stadfæstet, at Broager Sparekasses ekstraordinære køb af aktier i et realkreditinstitut skal behandles som næringsaktier. I dommen af 4. september 2026Domsdatabasen i sagen anlagt af Sydjysk Sparekasse, tidligere Broager Sparekasse, mod Skatte- og Vækstministeriet fastslog retten også, at præmier for optioner, der ikke blev udnyttet, var skattepligtige efter statsskattelovens § 4Domsdatabasen.

Aktierne blev erhvervet i 2014. Sparekassen var allerede aktionær i realkreditinstituttet og købte yderligere aktier fra andre aktionærer. Som led i overdragelsesaftalerne fik de sælgende pengeinstitutter call-optioner, der gav dem ret til at tilbagekøbe aktierne. Optionerne udløb efter fem år, og sælgerne skulle betale en årlig præmie for aktier, som ikke var tilbagekøbt under optionerne.

Ifølge rettens domsresumé anses et pengeinstitut for at drive handelsnæring med aktier uanset handlens omfang og måden, hvorpå handlerne gennemføres. Alle aktier, som pengeinstituttet erhverver, er derfor formodningsvis næringsaktierDomsdatabasen. For at afkræfte formodningen kræves et meget sikkert bevis for, at erhvervelsen alene skete i anlægsøjemed og ikke tillige med videresalg for øje med henblik på at opnå gevinstDomsdatabasen. I denne sag fastslog Højesteret, at sparekassen ikke havde afkræftet formodningen: Det var ikke bevist, at erhvervelserne alene skete i anlægsøjemed uden også at sigte mod videresalg med gevinstDomsdatabasen. Aktierne var derfor skattemæssigt næringsaktierDomsdatabasen.

Bevisbyrden har også betydning efter erhvervelsen. Højesteret udtalte, at der kræves et meget sikkert bevis for, at en oprindelig videresalgshensigt er opgivet, og at aktierne er overgået til anlægsformuen. At en portion aktier har været i pengeinstituttets besiddelse i længere tid, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis. For pengeinstitutter, der vurderer, om aktier er anlægsaktier, gør dommen erhvervelsesformålet og dokumentationen for en eventuel senere opgivelse af videresalgshensigten centrale for vurderingen.

For de uudnyttede optioner forklarede retten, at der ikke var noget underliggende afstået aktiv, som optionspræmien kunne beskattes sammen med. Retten stadfæstede derfor beskatningen af disse betalinger efter den almindelige indkomstbestemmelse og nåede dermed samme resultat som landsretten.

Retsgrundlaget er Højesterets dom i BS-36904/2025-HJR og statsskattelovens § 4.