Højesteret har fastslået, at præmier for udnyttede call-optioner skal beskattes sammen med de underliggende aktier
Domsdatabasen, således at præmien eller en forholdsmæssig del heraf indgår i aktiernes afståelsessum. Dommen af 4. september 2026 i sagen mellem Nykredit Bank A/S, tidligere Spar Nord Bank A/S, og Skatte- og Vækstministeriet bekræfter også, at bankens ekstraordinære køb af aktier i et realkreditinstitut skal behandles som næringsaktier.
Spar Nord købte aktierne fra andre aktionærer i 2014Domsdatabasen, hvor banken allerede var aktionær i realkreditinstituttet. Overdragelsesaftalerne gav de sælgende pengeinstitutter call-optioner til at tilbagekøbe aktierneDomsdatabasen. Rettighederne udløb efter fem årDomsdatabasen. Sælgerne skulle betale årlige præmier for de aktier, der ikke var tilbagekøbt under optionerneDomsdatabasen.
Rettens domsresumé skelner mellem den skattemæssige behandling af præmierne, alt efter om optionerne blev udnyttet. Ved udnyttelse skulle præmien eller en forholdsmæssig andel heraf henføres til afståelsessummen for de underliggende aktierDomsdatabasen. Når optionerne ikke blev udnyttet, var der ikke noget underliggende afstået aktiv at beskatte præmien sammen medDomsdatabasen; disse betalinger var skattepligtige efter statsskattelovens § 4Domsdatabasen. Sondringen har derfor betydning for, om en præmie indgår i aktiernes afståelsessum eller beskattes særskilt efter denne bestemmelse.
Om aktiernes klassifikation udtalte Højesteret, at et pengeinstitut driver handelsnæring med aktier uanset handlens omfang og måden, hvorpå handlen gennemføresDomsdatabasen. Alle aktier, som pengeinstituttet erhverver, er formodningsvis næringsaktierDomsdatabasen. Afkræftelse kræver et meget sikkert bevis for, at erhvervelsen alene skete i anlægsøjemed og ikke tillige med videresalg for øje med henblik på gevinstDomsdatabasen. Banken havde ikke løftet denne bevisbyrdeDomsdatabasen, og aktierne var derfor skattemæssigt næringsaktierDomsdatabasen.
Retten krævede også et meget sikkert bevis for, at en oprindelig videresalgshensigt var opgivet, før aktierne kunne anses for overgået til anlægsformuenDomsdatabasen. En lang ejertid var ikke i sig selv tilstrækkeligDomsdatabasen. Både erhvervelsesformålet og en påstået senere ændring af hensigten er dermed fortsat relevante ved vurderingen af, om aktier er anlægsaktierDomsdatabasen. Højesteret stadfæstede landsrettens resultat.
Retsgrundlaget er Højesterets dom i BS-37257/2025-HJR og statsskattelovens § 4.
Adskil præmier for udnyttede og uudnyttede tilbagekøbsoptioner ved gennemgangen af aktiers afståelsessum og dokumentationen for klassifikation som anlægsaktier.
