Intet tabsfradrag for uregistreret konvertibel obligation, fastslår Højesteret

Et tab på omkring 10 mio. kr. på et instrument, som indehaveren kaldte en konvertibel obligation, var ikke fradragsberettiget efter reglerne om aktieavancerDomsdatabasen, fordi instrumentet aldrig var en selskabsretligt gyldig konvertibel obligationDomsdatabasen. Højesteret afsagde dom den 23. september 2026 i sag BS-54852/2025-HJR og stadfæstede landsrettens afgørelse om at nægte fradraget.

Arrangementet begyndte på en ekstraordinær generalforsamling i Virksomhed ApS 1 i marts 2012, hvor selskabet som led i et lånearrangement med appellanten besluttede at udstede et konvertibelt gældsbrev på 10 mio. kr. til ham. Selskabet var et helejet datterselskab af Virksomhed ApS 2, hvor appellanten var eneanpartshaver. Hverken beslutningen om udstedelse af det konvertible gældsbrev eller de tilhørende vedtægtsændringer blev registreret hos Erhvervsstyrelsen. I december 2012 overdrog appellanten sin fordring mod Virksomhed ApS 1 til Virksomhed ApS 2 for 1.000 kr. og realiserede dermed et tab på ca. 10 mio. kr.. Han krævede tabet fradraget efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.

Denne bestemmelse udvider den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier til konvertible obligationer. Højesteret udtalte, at § 1, stk. 3 og forarbejderne hertil kræver en konkret vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, om der foreligger en konvertibel obligation i bestemmelsens forstand, og at vurderingen tager udgangspunkt i de selskabsretlige krav til konvertible obligationer. Hvor der ikke foreligger en selskabsretligt gyldig konvertibel obligation, falder instrumentet allerede af denne grund uden for aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde.

Det afgørende selskabsretlige punkt var registreringen. Beslutninger om udstedelse af konvertible gældsbreve og de tilhørende vedtægtsændringer skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest to uger efter, at beslutningen er truffet, jf. selskabslovens § 173, stk. 2Retsinformation. I den konkrete sag var der ikke sket registrering af beslutningen om udstedelse og vedtægtsændringen inden for denne tougersfrist. Højesteret fastslog derfor, at der på afståelsestidspunktet i december 2012 i hvert fald ikke forelå et selskabsretligt gyldigt konvertibelt gældsbrev. Retten bemærkede, at forarbejderne til § 173, stk. 2 tillægger hurtig registrering meget stor betydning for bedømmelsen af selskabets forhold og værdien af de eksisterende kapitalandele, fordi det har betydning, om kapitalselskabet arbejder med konvertible gældsbreve.

På den baggrund tiltrådte Højesteret, at der ikke på afståelsestidspunktet forelå en konvertibel obligation i aktieavancebeskatningslovens forstandDomsdatabasen, og at tabet derfor ikke var fradragsberettiget efter denne lovDomsdatabasen. Den praktiske konsekvens er, at parter, der strukturerer lån som konvertible obligationer, skal gennemføre de selskabsretlige skridt, herunder registrering af udstedelsesbeslutningen og vedtægtsændringer inden for tougersfristen, da instrumentet ellers vil blive beskattet uden for aktieregimet, og et tab ved afståelse ikke vil kunne fradrages efter loven.

Retsgrundlag: aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 og selskabslovens § 173, stk. 2, som anvendt i Højesterets dom BS-54852/2025-HJR af 23. september 2026.