Artikel 8 i forordning 2022/1854 ikke til hinder for bulgarsk 5 %-afgift

Domstolen (niende afdeling) har fastslået, at artikel 8 i forordning (UE) 2022/1854 ikke er til hinder for bulgarsk lovgivning, der pålægger elproducenter at betale et månedligt bidrag på 5 % af deres indtægter fra elsalgEuropa. I dom af 22. oktober 2026 i sag C-327/25 VETS Svoge, afsagt efter en præjudiciel forelæggelse fra Varhoven administrativen sad, fastslår Domstolen, at afgiften, der tjener til at finansiere en offentlig enhed med ansvar for den finansielle stabilitet i energisektoren og sikkerheden af det nationale elnet, FSESEuropa, sameksisterer med det loft over markedsindtægter, som forordningen indførerEuropa. Bidraget er hverken loftet i artikel 6, stk. 1, eller en af krisetiltagene i artikel 8, stk. 1Europa: dets formål er fremmed for det mål, forordningen forfølgerEuropa, og dets personelle anvendelsesområde svarer på ingen måde til de tiltag, der er omhandlet i artikel 8Europa, så det falder helt uden for forordning 2022/1854's anvendelsesområdeEuropa. Under alle omstændigheder fandt forordningens artikel 6-8 kun anvendelse fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023Europa, så artikel 8 kan ikke være til hinder for afgiften for perioder uden for dette tidsrumEuropa.

Samme svar afgør beregningsgrundlaget. Artikel 8, herunder betingelsen om ikke-forskelsbehandling i artikel 8, stk. 2, litra a), er ikke til hinder for en national regel, hvorefter det månedlige bidrag på 5 % beregnes og opkræves af alle indtægter fra elsalg på nationalt områdeEuropa. Medlemsstaterne er fortsat kompetente til at pålægge obligatoriske afgifter til finansiering af offentlige organer, der er betroet opgaver i almenhedens interesseEuropa, og intet tyder på, at en sådan afgift skader virkningen af forordning 2022/1854 eller på anden måde strider mod EU-retten.

Tvisten vedrører VETS Svoge EOOD, ejer af fem vandkraftværker, som skyldte 86,828.39 BGN (about 44,395 euros) i 5 %-bidrag for januar og februar 2024. Selskabet havde beregnet 5 %-grundlaget efter at have fratrukket de øremærkede bidrag, det havde betalt i medfør af overgangsbestemmelserne i 2022-loven om finansernes anvendelse og i 2023-finansloven. Ved en afgørelse af 22. april 2024 fastsatte myndigheden selskabets samlede gæld til 55,671.89 BGN (about 28,465 euros), bestående af 41,971.86 BGN (about 21,460 euros) i hovedstol og 13,700.03 BGN (about 7,005 euros) i morarenter for 1. august 2021 til 22. april 2024. Administrativen sad Sofia-grad forkastede selskabets anfægtelse den 9. oktober 2024 med den begrundelse, at 5 %-afgiften og de øremærkede bidrag tjener forskellige formål i forskellige love, og at ingen overgangsbestemmelse ændrede artikel 36f i Zakon za energetikata eller dens beregningsmetode.

Resten af forelæggelsen faldt på formaliteten. Det tredje spørgsmål, der påberåbte sig den europæiske klimalov, direktivet om vedvarende energi og reglerne om elmarkedspriser, blev afvistEuropa: ud over generelle påstande om, at afgiften afskrækker produktion af vedvarende energi, anførte den forelæggende ret ingen grunde og ingen sammenhæng mellem disse instrumenter og den nationale afgiftEuropa. Det fjerde spørgsmål led samme skæbne, for så vidt det støttedes på artikel 63 TEUFEuropa. Hvad angår chartrets artikel 17, erklærede Domstolen sig inkompetentEuropa: afgiften gennemfører ikke EU-retten i den forstand, hvori chartrets artikel 51, stk. 1, anvender dette udtrykEuropa, og chartret alene kan ikke begrunde kompetenceEuropa.

Retsgrundlaget er artikel 8 i forordning (UE) 2022/1854, artikel 2 og 4 i forordning (UE) 2021/1119, læst sammen med artikel 191, stk. 2, TEUF, artikel 3 i direktiv (UE) 2018/2001, artikel 3 og 10 i forordning (UE) 2019/943, læst sammen med artikel 5 i direktiv (UE) 2019/944, artikel 63 TEUF, chartret om grundlæggende rettigheders artikel 17 og 51, stk. 1, samt artikel 36f i Zakon za energetikata.