GA Kokott vil lukke Marks & Spencer for franske skattekoncerner

Generaladvokat Juliane Kokott har foreslået, at Domstolen lukker døren for grænseoverskridende fradrag for endelige tab for franske skatteintegrerede koncernerEuropa. I sit forslag til afgørelse af 22. oktober 2026Europa i de forenede sager C-287/25 til C-289/25 OPmobility og Société GénéraleEuropa, fremsat efter forelæggelser fra Conseil d'État, konkluderer hun, at Frankrig ikke skal lade et hjemmehørende moderselskab fradrage et ikke-hjemmehørende datterselskabs endelige tabEuropa. OPmobility vil absorbere 18,435,612 euros i tab fra sit likviderede belgiske datterselskab i sit konsoliderede 2015-resultat; Société Générale vil absorbere 9,049,114 euros i tab fra sit likviderede slovakiske datterselskab og 35,262,226 euros i tab fra sit likviderede lettiske datterselskab i sine 2013- og 2014-resultater. Fransk ret lader en 95 %-ejet skattekoncern konsolidere overskud og tabEuropa, men kun selskaber, der er omfattet af fransk selskabsskat, kan indtrædeEuropa.

Hvad angår det første spørgsmål, beror sammenligneligheden på udøvelsen af beskatningskompetence, ikke på ønsket om at indgå i en skattekoncernEuropa. Frankrig beskatter hjemmehørende selskaber af verdensoverskudEuropa og ikke-hjemmehørende kun af fransk erhvervsoverskudEuropa, og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Belgien, Letland og Slovakiet bekræfter, at det ikke beskatter datterselskabernes overskudEuropa. Et hjemmehørende moderselskab, der søger fradrag for et hjemmehørende datterselskabs tab, og ét, der søger fradrag for et ikke-hjemmehørende datterselskabs tab, er derfor ikke objektivt sammenligneligeEuropa: hvor hjemstaten ikke beskatter overskuddene, skylder den heller ingen tabsfradragEuropa. Det følger Domstolens W-dom om ikke-hjemmehørende faste driftsstederEuropa og gælder så meget desto mere for datterselskaber, der modsat afhængige driftssteder er selvstændige juridiske personer, der kun beskattes, hvor de har hjemsted. Bevola-sammenligneligheden er reelt opgivet med WEuropa, og om ikke-beskatning skyldes national ret eller en skatteoverenskomst er uden betydning for datterselskaber, da treaty override fortsat er muligt, og resultatet er identisk.

Hvad angår det andet spørgsmål, der kun er stillet subsidiært, er afslaget under alle omstændigheder begrundetEuropa. En regel som den i artikel 223A ff. i den franske CGI, hvorefter et koncernselskabs ikke-hjemmehørende datterselskabs endelige tab ikke kan modregnes i koncernens samlede resultat under en skatteintegrationsordning, vil ikke desto mindre være forenelig med etableringsfrihedenEuropa, og under alle omstændigheder er de to mål – bevarelse af fordelingen af beskatningskompetencen og den skattemæssige kohærens – legitimeEuropa: den fordel, som integrationen af indenlandske selskaber konkret giver, nemlig hensyntagen til et datterselskabs tab ved beregningen af beskatningsgrundlaget, opvejes direkte af den symmetriske ulempe ved beskatning af disse selskabers overskud på koncernniveauEuropa, som det fremgår af, at et datterselskabs tab kun kan tages i betragtning fra datoen for skatteintegrationen. Den er også proportionalEuropa. Isoleret grænseoverskridende tabsfradrag er en tabsimport for hjemstatens regning aleneEuropa, som måtte bære følgerne af datterselskabsstatens skatte- og politikvalg uden nogensinde at beskatte det pågældende datterselskabs fremtidige overskud, med risiko for global tabsimport via kapitalens frie bevægelighed. Marks & Spencer-undtagelsen, tænkt som en sagspecifik sikkerhedsventil, skaber nu i sidste ende mere retlig usikkerhed end retlig klarhedEuropa: den dag i dag vides det stadig ikke præcis, hvad endelige tab er, eller hvilke situationer dommen dækker, og det er usikkert, om hensyntagen til tab akkumuleret over flere år kan støttes på den, så grænseoverskridende tabsfradrag er ikke længere det mindst indgribende middelEuropa. Bevola adskiller sig: afhængige driftssteder plus dansk international sambeskatning, ingen af delene foreligger herEuropa.

Retsgrundlaget er artikel 49 og 54 TEUF, artikel 209, 223A, 223I, 220 quinquies og 214 i den franske code général des impôts samt de franske dobbeltbeskatningsoverenskomster med Belgien, Letland og Slovakiet.