Generaladvokat Rantos vil godkende Italiens bredere energiafgift

Artikel 1, 2 og 14 i forordning (EU) 2022/1854 er ikke til hinder for, at Italien opretholder et midlertidigt energisolidaritetsbidrag med et bredere personelt anvendelsesområde end Unionens bidrag, forudsat at den nationale foranstaltning opfylder ækvivalensbetingelserne for de sektorer, forordningen dækker.Europa Det er det svar, generaladvokat Rantos foreslår Domstolen i sit forslag til afgørelseEuropa af 22. oktober 2026 i sag C-153/25 efter forelæggelse fra Corte costituzionale. Forslaget til afgørelse foreslår således Domstolens svar uden selv at give det: punkt 69 lyder »I propose that the Court of Justice give the following reply«, og parterne bør afvente Domstolens dom i sag C-153/25, før udfaldet betragtes som afgjort.

Den omhandlede foranstaltning er artikel 1, stk. 115 og 116, i italiensk lov nr. 197 af 29. december 2022. For 2023 indførte den et solidaritetsbidrag, der ikke kun pålagdes upstream-operatører inden for råolie, naturgas, kul og raffinering, men også elproducenter og -forhandlere, gasproducenter, -udvindere og -forhandlere, olieproducenter, -distributører og -handlende samt importører og intra-EU-erhververe med henblik på videresalg.Europa Handelsplatforme samt små og mikrovirksomheder i detailhandel med brændstof var undtaget, og bidragspligten indtrådte, når mindst 75 % af indtægterne i den forudgående periode stammede fra de opregnede aktiviteter. Grundlaget var de selskabsskattemæssige indtægter i perioden før den 1. januar 2023, for så vidt de oversteg gennemsnittet af de fire forudgående perioder med mindst 10 %, beskattet med 50 % og begrænset til 25 % af nettoaktiverne. Unionens bidrag omfatter derimod kun selskaber og faste driftssteder med mindst 75 % af omsætningen fra råolie, naturgas, kul og raffinering, af de skattepligtige meroverskud i 2022 og/eller 2023 over en stigning på 20 % i forhold til fireårsgennemsnittet fra 2018, med en sats på mindst 33 %.

Generaladvokaten anerkender, at sektorlisten i artikel 14, stk. 1, er udtømmendeEuropa, så en tilsvarende national foranstaltning efter artikel 14, stk. 2, i princippet skal dække de samme sektorer efter lignende regler, som betragtning 63 bekræfterEuropa. Men et bredere anvendelsesområde fratager ikke i sig selv foranstaltningen dens ækvivalensEuropa: ækvivalensen vurderes kun for sektorerne inden for artikel 14, stk. 1Europa, og at samle det konforme bidrag og dets udvidelse i én retsakt skader ikke. Forordningen, der er vedtaget med hjemmel i artikel 122, stk. 1, TEUF som en ekstraordinær, målrettet og midlertidig nødforanstaltning, medfører ingen udtømmende skatteharmonisering og lader medlemsstaterne skattekompetencen uden for dens anvendelsesområdeEuropa. Udvidelsen kan afspejle nationale forhold: Italien hentede 48,6 % af sit energimiks i 2022 fra gas uden nævneværdig olie- eller kuludvinding, og den bredere afgift indbragte omtrent det dobbelte af et forordningsbegrænset provenu. Kommissionens statusopgørelse fra november 2023 viste, at de fleste medlemsstater med tilsvarende foranstaltninger også havde udvidet dem til andre sektorer.

Udvidelsen strider heller ikke i sig selv mod forordningen, når intet tyder på, at den undergraver dens effektivitet eller omgår dens krav, hvilket forelæggelseskendelsen intet indeholder omEuropa. Elproducenter, der allerede var omfattet af indtægtsloftet i artikel 6, var underlagt begge foranstaltninger kun i december 2022, og kumulation er ikke udtrykkeligt forbudt: artikel 8, stk. 1, litra a), tillader nationale foranstaltninger, der yderligere begrænser markedsindtægterne for producenter omfattet af artikel 7, stk. 1. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve betingelserne i artikel 8, stk. 2, navnlig at den samlede byrde fortsat dækker driftsomkostningerne og efterlader en rimelig investors forventelige rentabilitet. Spaniens afvisningspåstand falder, fordi sagsøgerne bestrider foreneligheden med forordningen.

Ni sager fra forvaltningsdomstolen i Lazio og skatteretterne i Messina og Trieste er forenede for Corte costituzionale. Rantos fremsatte samme dag forslag til afgørelse i de parallelle belgiske og irske forelæggelser, Varo Energy Belgium (C-358/24) og Vermilion Energy Ireland (C-533/24), der blev behandlet samlet den 9. juni 2026.

Retsgrundlaget er artikel 1, 2 og 14 i forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om en nødintervention over for høje energipriser, som fortolket i det foreslåede svar i sag C-153/25.