Skattefritagne indkomster er ikke dobbeltbeskatning

Begrebet »dobbeltbeskatning« i artikel 2, stk. 1, litra c), i direktivet om bilæggelse af tvister dækker ikke det tilfælde, hvor den samme indkomst henhører under to medlemsstaters skattesystemer, men er fritaget for skat i den ene af dem.Europa Det er det svar, generaladvokat Laulhé Shaelou foreslår Domstolen i sit forslag til afgørelse af 22. oktober 2026 i sag C-497/25 (Maxima LT) efter forelæggelse fra Administratīvā rajona tiesa (distriktsdomstolen i forvaltningsretlige sager, Letland). Når en medlemsstat har gennemført undtagelsen i artikel 16, stk. 7, som Letland harEuropa, kan den derfor nægte adgang til en rådgivende kommission på grund af manglende dobbeltbeskatningEuropa. På Domstolens anmodning behandler forslaget til afgørelse kun det andet af de tre forelagte spørgsmål; pligten til at nedsætte kommissionen og rækkevidden af skønnet efter artikel 16, stk. 7, forbeholdes Domstolen.

Tvisten vedrører en nederlandsk sælger, som den litauiske sagsøger UAB Maxima LT er indtrådt i, der den 20. maj 2020 solgte aktier i 13 lettiske selskaber til SIA MAXIMA Latvija. Letland beskattede gevinsten som fast ejendom: over 50 % af aktiverne i 12 af selskaberne bestod af lettiske ejendomme, hvilket aktualiserer artikel 13, stk. 1, i den lettisk-nederlandske overenskomst fra 1994. Nederlandene gjorde krav på beskatning af samme gevinst som bopælsstat for anden formue efter artikel 13, stk. 4. Den gensidige aftaleprocedure blev indledt den 8. marts 2021 og mislykkedes; den 11. marts 2024 blev det meddelt, at der ikke var opnået enighed. Selv om gevinsten indgik i sælgerens resultatopgørelse for 2020, fritog Nederlandene den efter sine betingelser for deltagelsesfritagelseEuropa, og anmodningen om en rådgivende kommission af 22. april 2024 blev afvist den 31. juli 2024 med henvisning til denne fritagelse.

Generaladvokaten tilslutter sig alle regeringer, der har afgivet indlæg, samt Kommissionen. Efter ordlyden kræver artikel 2, stk. 1, litra c), »imposition« fra to eller flere medlemsstater af overenskomstomfattede skatter på den samme indkomst, »when it gives rise to« en yderligere skattebyrde, øgede forpligtelser eller annullerede eller reducerede anvendelige underskudEuropa. »Imposition« betyder faktisk pålignede skatter, ikke blot hypotetisk skyldigeEuropa, og de tre følger betegner den økonomiske skade, overlapningen skal udløse. Kommentaren til OECD-modeloverenskomsten fra 2017 og dens nye præambel mod ikke-beskatning peger i samme retning. Hvad angår sammenhængen, er artikel 16, stk. 7, den eneste anden selvstændige anvendelse af begrebet; dens funktion er at lade medlemsstaterne begrænse kommissionsfasen til dobbeltbeskatningstilfælde, mens den gensidige aftaleprocedure forbliver åben for ethvert overenskomstfortolkningsspørgsmål. Udeladelsen af forslagets undtagelse for fritagne indkomster udvidede mekanismens anvendelsesområde uden at omdefinere dobbeltbeskatning. Hvad angår målene, ville en bred læsning ganske vist tjene retssikkerheden, men det er den balance, lovgiver har udformet, der er afgørende — bred aftaleprocedure, begrænselig kommission, bæredygtig inden for fristerne.

Følger Domstolen dette, lukkes døren til den rådgivende kommission overalt, hvor indkomsten unddrager sig beskatning i en stat gennem en fritagelse — f.eks. en deltagelsesfritagelse — i hvert fald når medlemsstaten anvender artikel 16, stk. 7Europa — hvilket Letland gjorde gennem artikel 132, stk. 5, i sin lov om skatter og afgifter. Den gensidige aftaleprocedure forbliver tilgængelig for selve overenskomstfortolkningstvisten; rådgivere bør derfor sigte efter at vinde allerede på dette trin frem for at satse på en kommission. Følg Domstolens dom, som også vil afgøre de åbne første og tredje spørgsmål.

Retsgrundlaget er artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 16, stk. 7, i Rådets direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, som fortolket i det foreslåede svar i sag C-497/25.