EU-domstol: Tyskland må ikke udskyde marginvurdering til billighedsprocedure

Retten afsagde dom den 14. oktober 2026 i sag T-569/25EuropaEuropa efter præjudiciel forelæggelse fra Bundesfinanzhof: artikel 314 i Rådets direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet), læst i lyset af effektivitetsprincippet, er til hinder for en national praksis, hvor en forhandlers good faith om marginordningen kun prøves i en separat billighedsprocedureEuropa. Tvisten angik X-GmbH, en tysk smykke- og urhandler, som anvendte marginordningen efter § 25a i Umsatzsteuergesetz på videresalg angivet for 2013 og 2014. Efter en kontrol konkluderede Finanzamt Y, at X's leverandører fejlagtigt havde faktureret under ordningen, fordi urene var nye, genberegnede momsen af det fulde vederlag ved ansættelser af 19. februar 2020 og afviste X's klager.

Finanzgericht stadfæstede ansættelserne: leverandørerne havde angivet marginordningen på fakturaerne med henvisning til § 25a i Umsatzsteuergesetz, men var ikke berettiget hertil, og UStG beskytter ikke skatteyderens good faith ved prøvelsen af bestemmelsens betingelserEuropa. Efter fast national retspraksis kan berettigede forventninger kun tilgodeses i ansættelsesproceduren efter § 155 i Abgabenordnung, hvor loven foreskriver detEuropa, så X's støtte til fakturaerne kunne kun vurderes i den separate billighedsprocedure efter §§ 163 og 227Europa.

Retten mindede om, at marginordningen i momsdirektivets artikel 313-315 er en særlig undtagelsesordning: en afgiftspligtig forhandler betaler kun moms af fortjenstmargenen, forskellen mellem salgs- og købspris, ved leverancer af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter erhvervet fra personerne i artikel 314, litra a)-d), som alle kendetegnes ved aldrig at have kunnet fradrage indgående moms. Er betingelserne ikke opfyldt, skal ordningen principielt nægtes, selv om leverandøren anvendte den, når retten påberåbes svigagtigt eller misbrugsmæssigt. Men efter Domstolens Litdana-dom (C-624/15)Europa af 18. maj 2017Europa er artikel 314 til hinder for at nægte ordningen over for en afgiftspligtig, der modtog en faktura med marginhenvisninger, selv hvis en senere kontrol viser, at den leverende forhandler fejlagtigt anvendte den, medmindre myndighederne godtgør, at personen ikke handlede i god tro eller tog alle rimelige forholdsregler for at undgå medvirken til momssvigEuropa.

Om good faith-prøvelsen må udsættes til en separat billighedsprocedure blev herefter prøvet mod effektivitetsprincippetEuropa, det eneste princip forelagt RettenEuropa. Uden EU-procesregler udpeger medlemsstaterne myndigheder og procedurer efter national procesautonomi under iagttagelse af ækvivalens og effektivitet. Med Gryczara-rammen (C-746/24) fandt Retten, at den tyske praksis kan gøre udøvelsen af marginretten uforholdsmæssigt vanskeligEuropa: dobbelte rådgiver- og sagsomkostninger over to administrative klager, to retssager og mulige Revisions-appellerEuropa, hvor tvistens værdi tælles dobbelt ved retsafgifterEuropa; samlede sagsforløb over flere årEuropa, fordi myndigheden kan afvente endelig afgørelse om ansættelsen, før god tro prøves i billighedsprocedurenEuropa; og en bevisordning, hvor kun de elementer, den afgiftspligtige fremfører, generelt prøves i billighedsprocedurenEuropa, modsat ansættelsesprocedurens ex officio-fastlæggelse af alle væsentlige forhold, også dem til gunst for parterneEuropa. Schmeink & Cofreth og Strobel (C-454/98) reddede ikke praksissenEuropa: den lod medlemsstaterne vælge berigtigelsesprocedureEuropa, men tog ikke stilling til byrder af denne artEuropa.

Retsgrundlag: artikel 314 i direktiv 2006/112/EF som fortolket af Retten (Anden Afdeling, fem dommere) i T-569/25 af 14. oktober 2026 efter Litdana C-624/15.Europa