EU-Domstolen: Banker skal refundere uautoriserede betalinger straks

Domstolen fastslog, at en udbyder af betalingstjenester ikke kan nægte straks at refundere en betaler for en uautoriseret betalingstransaktion med den begrundelse, at betaleren har muliggjort transaktionen ved grov uagtsomhedEuropa. I dom af 15. oktober 2026Europa i Case C-70/25Europa (TukowieckaEuropa) fastslog Første AfdelingEuropa, at Article 73(1) og Article 74(1) i Directive (EU) 2015/2366 skal fortolkes således, at de udelukker et sådant afslagEuropa, selv hvor betaleren har tilsidesat pligterne til at beskytte betalingsinstrumenter og personlige sikkerhedsoplysninger efter direktivets Article 69Europa.

Den præjudicielle forelæggelse kom fra Sąd Rejonowy w Koszalinie (District Court, Koszalin, Poland) i en sag mellem en kunde og PKO BP S.A. Kunden, der solgte en genstand på en onlineauktionsplatform, fulgte et link sendt af en bedrager, som hun troede kom fra platformen, landede på en forfalsket side, der efterlignede hendes banks websted, og indtastede sine loginoplysninger til netbank. Bedrageren brugte disse oplysninger til at overføre PLN 3,000 (ca. EUR 705) fra hendes konto og gennemførte transaktionen med en sms-bekræftelseskode, som han havde frataget hende ved svig. Hun anmeldte bedrageriet til banken og politiet dagen efter; banken nægtede at refundere hende og tilskrev tabet hendes grove uagtsomhed ved beskyttelsen af hendes betalingsinstrument.

Domstolen begrundede med ordlyden af Article 73(1), at pligten til øjeblikkelig refusion — refusion straks og under alle omstændigheder senest ved udgangen af den følgende arbejdsdag efter at have konstateret transaktionen eller have fået meddelelse heromEuropa — kun indrømmer én undtagelse: rimelig grund til mistanke om svig, meddelt skriftligt til den relevante nationale myndighedEuropa. Grov uagtsomhed er ikke opført som grundlag for at nægte den øjeblikkelige refusionEuropa. Article 74(1) regulerer derimod den efterfølgende fordeling af ansvaret: en betaler, der har handlet svigagtigt, eller som forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at opfylde forpligtelserne efter Article 69, bærer alle deraf følgende tab, mens tab fra et bortkommet, stjålet eller misbrugt instrument i øvrigt er begrænset til EUR 50.

Reglernes sammenhæng og formål bekræfter denne totrinslæsning. Article 72(2) placerer bevisbyrden for svig eller grov uagtsomhed hos udbyderen af betalingstjenester, og betragtning 71 beskriver øjeblikkelig refusion som reglen med kun undersøgelsen ved mistanke om svig som forbehold. Hvis udbydere kunne tilbageholde refusionen på grundlag af en ensidig vurdering af grov uagtsomhed, ville pligten til øjeblikkelig refusion blive frataget sin effektive virkning og tvinge brugerne — ofte forbrugere — til at sagsøge for at få deres penge og bære omkostningerne, i strid med direktivets mål om et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Forarbejderne peger i samme retning: hverken forgængeren Directive 2007/64/EC eller Kommissionens oprindelige forslag indeholdt undtagelsen ved svig, og EU-lovgiver tilføjede kun denne ene undtagelse, samtidig med at direktivet blev underlagt fuld harmonisering efter Article 107(1).

I praksis betyder det, at en udbyder, som anser betaleren for groft uagtsom, først skal refundere og derefter søge regres hos betaleren gennem de retsmidler, der er til rådighed herfor, idet udbyderen selv skal bevise den grove uagtsomhedEuropa. Tilbageholdelse af refusionen på forhånd er kun lovlig, hvor udbyderen har rimelig grund til at mistænke betaleren for svig og indberetter disse grunde skriftligt til den kompetente nationale myndighedEuropa. Procedurerne for udenretlig tvistbilæggelse efter Article 102(1) forbliver tilgængelige for enhver tvist under direktivets afsnit III og IV og berøres ikke.

Retsgrundlag: Directive (EU) 2015/2366, Articles 69, 72(2), 73(1), 74(1), 102(1) and 107(1); Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. oktober 2026 i Case C-70/25.