European UnionEUR-Lex
EU-domstol annullerer SRB-bidrag 2023 for ABN AMRO-selskab efter sene tillæg
Retten gav Boardet medhold om passiver og koncernfritagelse, men fandt tillæggene for 2016-2018 for sene og annullerede 2023-afgørelsen for AAHG.
By Taxxa AI OyPublished 4 November 2026
Financial Sector & MarketsLegal & Corporate
Industry: Anden pengeinstitutvirksomhed
Retten annullerede Single Resolution Boards afgørelse SRB/ES/2023/23 af 2. maj 2023Europa om ex ante-bidrag for 2023
Europa, for så vidt den vedrører ABN AMRO Hypotheken Groep BV (AAHG)
Europa, ved dom af 4. november 2026
Europa i sag T-428/23 anlagt af ABN AMRO Bank NV og AAHG.
Afgørelsen for 2023 havde fastsat AAHG's bidrag for 2023Europa og indeholdt syv opjusteringer for hvert år 2016-2022
Europa. Justeringerne fulgte efter en supplerende efterkontrol, som fandt, at AAHG uretmæssigt havde udeladt en regnskabsmæssig justeringspost
Europa, beskrevet som en syntetisk forpligtelse, der balancerer AAHG's regnskab, fordi securitiserede realkreditrisici forbliver hos overdrageren. Koncernen havde udeladt posten hvert år siden 2015 og forklaret til De Nederlandsche Bank (DNB) og senere til Boardet, at den ville dobbelttælle samme realkreditportefølje på koncernniveau. Efter kontrollen genindberettede den passiverne med posten under fuld reservation, betalte 2023-beløbet og anfægtede afgørelsen.
Retten afviste argumentet om, at posten falder uden for passiverEuropa. Den fandt, at passiver i artikel 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 skal læses sammen med samlede passiver i artikel 3, nr. 11), i delegeret forordning (EU) 2015/63, altså samlede passiver som omhandlet i Rådets direktiv 86/635/EØF eller de internationale regnskabsstandarder, der henvises til i forordning (EF) nr. 1606/2002, for indberetningspligter over for Boardet
Europa. Da AAHG aflægger regnskab efter International Financial Reporting Standards
Europa, og IFRS 9, punkt 3.2.15, bevarer en forpligtelse i overdragerens balance, når i det væsentlige alle risici og fordele beholdes
Europa, skulle AAHG indberette posten
Europa. En snævrere økonomisk læsning ville tvinge Boardet til at efterprøve regnskaber i stedet for at behandle indberettede data.
Retten nægtede også fritagelse som koncerninternt passiv efter artikel 5, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) 2015/63Europa. Bestemmelsen, der skal fortolkes strengt, omfatter kun passiver fra transaktioner mellem to institutter i samme koncern, der opfylder tre kumulative betingelser
Europa. Securitiseringsmodparten, et selskab med særligt formål, er ikke et institut
Europa, så fritagelsen falder
Europa. Boardet har intet skøn til at skabe en analog fritagelse for at undgå dobbelttælling
Europa, som Domstolen fastslog i Iccrea Banca (C-414/18).
Anbringender om berettigede forventninger, proportionalitet, god forvaltning og ejendom faldt ogsåEuropa
Europa. Et uvidende Boards tavshed er ikke en præcis forsikring, DNB's håndtering binder ikke Boardet, og lovligt skyldige beløb til Den Fælles Afviklingsfond er nødvendige og proportionale.
Sagen vandt på rimelig frist og retssikkerhedEuropa. Artikel 17, stk. 3 og 4, i delegeret forordning (EU) 2015/63 tillader tilpasning af tidligere bidrag via den følgende bidragsperiode på grundlag af korrigerede data, uden at trække tidligere afgørelser tilbage, men beføjelsen skal udøves inden for en rimelig frist fra hver årsafgørelse
Europa, normalt truffet senest den 1. maj hvert år
Europa. Afstandene til tilpasningsafgørelsen 2023 var mere end syv år for 2016, mere end seks for 2017, mere end fem for 2018, mere end fire for 2019, mere end tre for 2020, mere end to for 2021 og mere end et for 2022. Retten fandt det urimeligt at vente mere end fem år
Europa og udelukkede tilpasning af bidragene 2016-2018
Europa, mens justeringerne 2019-2022 var rettidige
Europa. Den annullerede afgørelsen for AAHG's bidrag
Europa, så Boardet må begrænse det til det skyldige, og nægtede at opretholde dens virkninger, da tilbagebetalingsbeløbet er begrænset mod fondens midler, og ingen sammenlignelige verserende sager blev påvist. Boardet bærer sine egne omkostninger og sagsøgernes omkostninger.
Retsgrundlaget er artikel 70 i forordning (EU) nr. 806/2014, artikel 3, nr. 11), 5, stk. 1, litra a), 14 og 17 i delegeret forordning (EU) 2015/63, artikel 103 i direktiv 2014/59/EU og artikel 264 TEUF om annullation.
Gennemgå indberettede samlede passiver for syntetiske securitiseringsposter og vurder, om en justering fra Single Resolution Board, der rækker mere end fem år tilbage, er for sent fremsat.