Ny hvidvaskguide beskriver kundekendskab for ikke-finansielle virksomheder

Ikke-finansielle forpligtede virksomheder skal vurdere og hvor relevant indhente oplysninger om formålet og den tilsigtede beskaffenhed for hver forretningsforbindelseErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen efter hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4, ved etableringen og løbende, herunder når omstændighederne ændrer sig, ved mistanke og i øvrigt på passende tidspunkterErhvervsstyrelsen. Formålet er, hvorfor kunden ønsker forbindelsen, og hvorfor netop denne virksomhed; den tilsigtede beskaffenhed er de træk, der giver den karakter, såsom forretningsmodel, indtjening og formue. Vurderingen tager udgangspunkt i den enkelte kunde; standardformuleringer er ikke tilstrækkelige, selv inden for samme branche. Det nedskrives, hvad man ved, hvad der er vurderet, og konklusionenErhvervsstyrelsen, hvilket føder risikovurderingen og fokus for den fremtidige behandling. En manglende eller mangelfuld vurdering efterlader risikoprofilen uafdækket og giver ikke grundlag for skærpet overvågning eller yderligere undersøgelser; mistænkelige forhold fører til nærmere undersøgelse og, hvor de ikke kan afkræftes, til underretning til HvidvasksekretariatetErhvervsstyrelsen.

Revisorer sammenholder de ønskede ydelser, typisk rådgivning om drift, skat eller moms, bogføring, regnskaber, erklæringer med eller uden sikkerhed, indberetninger, stiftelser eller vurderingsberetninger, med baggrunden for anmodningen og kontrollerer ønsker mod behov. Advarselstegn omfatter en atypisk ydelse som en fysisk butik, der ønsker C/O-adresse, flugt fra en anden revisor eller hyppige skift, en uanbefalet kunde langvejsfra og insisteren på selv at indberette, f.eks. moms til Skattestyrelsen. Den tilsigtede beskaffenhed omfatter midlernes oprindelse ved store investeringer og stiftelsesmidler, hvad enten der er tale om kontant stiftelse eller apportindskud, som altid skal behandles, hvor virksomheden bistår stiftelser, omdannelser, kapitalforhøjelser eller kapitalattestationer; forretningsmodellen og indtjeningsgrundlaget med brancherisici som højrisikotredjelande, kontanter, udenlandsk arbejdskraft eller fakturering af fremmed arbejde; aktivernes sammenhæng; og træk som sammenhæng mellem ansatte og løn, komplekse strukturer, reelle ejere i udlandet, CVR-kontaktmatch, import eller eksport, handel med sanktionslande, sammenhæng mellem udgifter og model samt livsstil ud over indtjeningen.

Bogholdere anvender samme struktur omkring bogføring, årsregnskaber, løn, moms- og lønsumsangivelser, budgetter, bankoprettelse, betalingsgodkendelser og stiftelser, med samme formålsspørgsmål og advarselstegn og samme blokke om midler, modeller, aktiver og kundetræk.

Ejendomsmæglere afklarer den konkrete baggrund for salget eller købet og for valget af netop denne mægler; en kunde langvejsfra eller et formål, der ikke stemmer med øvrige forhold, kræver et nærmere eftersyn. For en fysisk sælger behandles ejertid med handelshistorik ved kort ejertid, pris mod markedet, finansiering hvor ubehæftet ejerskab kun er naturligt efter lang ejertid, og istandsættelser med finansiering, plausibilitet af professionelt mod eget arbejde samt dokumentation. Erhvervssælgere tilføjer forretningsmodel, strategi, geografi og midlernes oprindelse; købere tilføjer egne midler og oprindelse, finansiering, renoveringsplaner og beskæftigelsessammenhæng. Vurderingen nedskrives med grundlag og konklusion og føder risikoscoring og fokus.

Kunsthandlere og auktionshuse efterprøver, hvorfor kunden køber eller sælger gennem netop dette hus, og om valget er plausibelt; en førstegangskøber af et dyrt værk eller en virksomhedskøber uden plads til det vækker opmærksomhed. De behandler sælgerens handelsmønster og proveniens mod økonomien, køberens betalingsevne og samlermønster med midler til købet, ejerskabets troværdighed og troen på, at legitime midler anvendes, med dokumentation af den viden og de søgninger, der er lagt til grund. Gennemarbejdede kundecases illustrerer metoden pr. kunde som fiktiv inspiration, ikke genbrugelige standardtekster.

Retsgrundlaget er hvidvasklovens §§ 10 og 11Erhvervsstyrelsen, med underretninger ved mistanke til HvidvasksekretariatetErhvervsstyrelsen.