Domstolen afviser PNB Bankas appel af SRB's beslutning

Den 5. november 2026Europa afviste Domstolen (Ottende Afdeling) i sin helhed appellen fra PNB Banka ASEuropa, et lettisk kreditinstitut, i sag C-74/24 PEuropa mod Rettens dom af 15. november 2023 (T-732/19)Europa. Retten havde afvist bankens annullationssøgsmål mod afgørelse SRB/EES/2019/131Europa fra Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) af 15. august 2019Europa, hvorved SRB havde besluttet ikke at vedtage en afviklingsplan for PNB BankaEuropa. Domstolen pålagde PNB Banka at bære sine egne omkostninger samt at betale SRB's og Den Europæiske Centralbanks (ECB) omkostninger.

Den 15. august 2019 vurderede ECB, at PNB Banka var nødlidende eller sandsynligvis ville blive nødlidende som omhandlet i artikel 18, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 806/2014Europa, og samme dag konstaterede SRB, at betingelserne for en afviklingsplan ikke var opfyldtEuropa, idet den i artikel 1 fastsatte, at PNB Banka ikke sættes under afviklingEuropa. Den lettiske afviklingsmyndighed, Finanšu un kapitāla tirgus komisija, anmodede derefter om insolvensbehandling; byretten i Riga (Vidzeme) erklærede banken insolvent den 12. september 2019Europa, og ECB tilbagekaldte dens tilladelse med virkning fra den 18. februar 2020Europa. En afviklingsplan kræver tre kumulative betingelser: instituttet er nødlidende eller vil sandsynligvis blive nødlidende, ingen alternativ foranstaltning fra den private sektor eller tilsynsforanstaltning kunne forhindre nødlidenheden inden for en rimelig frist, og afviklingsforanstaltningen er nødvendig i offentlighedens interesseEuropa.

Domstolen forkastede SRB's påstand om, at appellen ikke kunne antages til realitetsbehandlingEuropa. Advokatens fuldmagt var udstedt af bankens bestyrelse før udnævnelsen af insolvensadministratoren og var ikke begrænset til sagen i første instans, så den omfattede også appellenEuropa, og administratoren anfægtede aldrig dens gyldighed. Vedrørende kompetencen mindede Domstolen om, at EU-retsakter formodes at være lovlige, indtil de trækkes tilbage eller annulleres, således at Retten kunne støtte sig på ECB's klassificering af banken som væsentlig den 1. marts 2019, mens klagen over klassificeringen endnu verseredeEuropa, og ikke var forpligtet til at udsætte sagen. SRB har kompetence til at vedtage en bindende afgørelse om ikke at vedtage en afviklingsplan, når betingelserne i artikel 18, stk. 1, ikke er opfyldtEuropa, hvilket bekræfter dommen i sagen ABLV Bank mod SRB (C-602/22 P); udsagnet i sagen Kommissionen mod SRB (C-551/22 P) om, at SRB ikke kan vedtage retsakter med selvstændige retsvirkninger, vedrører kun afviklingsplaner.

Vedrørende retten til at blive hørt fastslog Domstolen, at Retten havde begået en retlig fejlEuropa. En afgørelse om ikke at vedtage en afviklingsplan er bebyrdende for banken, således at artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder krævede, at den blev hørt inden vedtagelsenEuropa. De udvekslinger, som Retten havde støttet sig på, havde fundet sted inden for ECB's tilsyn, som er adskilt fra proceduren efter artikel 18, og banken blev aldrig hørt i denne procedureEuropa. Fejlen var dog uden betydningEuropa: annullation på grund af krænkelse af retten til at blive hørt kræver, at sagsøgeren konkret påviser, at proceduren kunne have ført til et andet resultatEuropa, hvilket PNB Banka aldrig gjorde gældende ved nogen af de to retterEuropa. Det første anbringende om mangelfuld repræsentation for Retten blev afvist som uantageligt, fordi det manglede den klarhed og præcision, som en appel kræver; det andet anbringende om mangelfuld begrundelse blev forkastet dels som uvirksomt, dels som uantageligt.

Retlig grundlag: artikel 18 i forordning (EU) nr. 806/2014, artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt sag C-74/24 P, som bekræfter ABLV Bank mod SRB (C-602/22 P).