EU-midler kan ikke begrunde ex parte-ophævelse af klageopsættelse

En portugisisk regel, der lader en domstol ophæve den automatiske suspension af en anfægtet tildelingsbeslutning inden for 48 timer og uden at høre klagerenEuropa, er uforenelig med klagedirektivet, selv hvor formålet er at redde europæiske midlerEuropa. Artikel 2, stk. 3-5, i Rådets direktiv 89/665/EØF, læst i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, udelukker en sådan ordningEuropa, fastslår Domstolen (Anden Afdeling) i de forenede sager C-266/25 og C-267/25Europa.

Sagerne vedrører to tildelinger fra EDIA – Empresa de Desenvolvimento e Infra-estruturas do Alqueva, S.A., hver truffet den 23. december 2024, om flydende solcelleanlæg ved pumpestationer i Portugal: Álamos-stationen i sag C-266/25 og S. Pedro- og S. Matias-stationerne i sag C-267/25. I-Sete – Inovação, Soluções Económicas e Tecnologias Ecológicas, Lda. anfægtede begge tildelinger ved Tribunal Administrativo e Fiscal do Porto. EDIA oplyser, at Europarådets Udviklingsbank finansierer de to kontrakter med i alt 45 mio. EUR på betingelse af, at de er afsluttet senest den 31. december 2025, så en opretholdt suspension kunne koste bankens europæiske finansiering.

Den forelæggende ret spurgte om artikel 2d i direktiv 89/665 om indgåede kontrakters virkningsløshed. Domstolen omformulerer spørgsmålet: ingen kontrakt er indgået — I-Sete anfægter selve tildelingsbeslutningerne — så tvisten er prækontraktuel og reguleret af artikel 2, ikke artikel 2d.

Efter portugisisk ret suspenderer et hastesøgsmål mod en tildeling vedrørende et europæisk finansieret projekt, anlagt inden for 10 arbejdsdage efter meddelelsen af tildelingen til alle tilbudsgivere, automatisk den anfægtede retsaktEuropa. Men derefter kan den ordregivende myndighed anmode domstolen om, uden først at høre modparten, midlertidigt at ophæve suspensionen på summarisk bevismaterialeEuropa. Domstolen skal imødekomme det inden for 48 timer alene på to kumulative betingelser: udløbet af 10-dages-fristen og en risiko for tab af europæiske midlerEuropa — formodet, så snart myndigheden vedlægger et dokument, der viser, at kontrakten indgår i et finansieret projektEuropa. Klageren har derefter fem dage til at søge opretholdelse, men kun ved at vise, at disse to betingelser ikke var opfyldtEuropa.

Denne ordning erstatter én automatik med dens modsætning. Den lader myndigheden udnytte den midlertidige ophævelse til at underskrive kontrakten, selv om artikel 2, stk. 3, forbyder at indgå den, før klageinstansen har truffet afgørelse. Klagerens eneste svar er, med Domstolens ord, en probatio diabolica — at bevise et negativ mod to let opfyldte betingelser — mens domstolen selv intet skøn har på det midlertidige stadiumEuropa.

Den senere kontradiktoriske afvejning efter artikel 25-A, stk. 6-8, i udbudsloven kan ikke afhjælpe dette, fordi ansøgeren ingen garanti har for at nå så langt. Retten til et effektivt retsmiddel kræver, at retten for foreløbige forholdsregler selv afvejer alle de involverede interesser, før den ophæver beskyttelsenEuropa — direktivets artikel 2, stk. 5, er dens konkrete udtryk i udbudsretten, som forener den forbigåede tilbudsgiver med myndigheden og den valgte tilbudsgiver. En risiko for tab af midler alene kan ikke systematisk vippe denne afvejning til myndighedens fordelEuropa, da afskærmning af enhver EU-finansieret tildeling mod suspension kunne velsigne ulovlige tildelinger og samtidig påføre klagere uoprettelig skade. Foranstaltningen krænker derfor selve kernen i artikel 47-rettenEuropa, så ingen proportionalitetsvurdering kan redde den.

Retsgrundlaget er én sætning: artikel 2, stk. 3-5, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989, som ændret ved direktiv 2014/23/EU, læst i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.