GA: automatiske afslag på betalingsmuligheder kan krænke GDPR-forbuddet

Generaladvokat Laila Medina har foreslået, at det at nægte en kunde valget mellem faktura- eller ratebetaling udelukkende på grundlag af en automatiseret kreditværdighedsvurdering kan være omfattet af GDPR's forbud mod udelukkende automatiserede afgørelser — men kun hvor nægtelsen kan forhindre, at købsaftalen indgås overhovedetEuropa. I sit forslag til afgørelse af 15. oktober 2026 i Case C-568/25, efter en præjudiciel forelæggelse fra Oberster Gerichtshof (Højesteret, Østrig), foreslår hun svar på tre spørgsmål om Article 22(1) og Article 22(2)(a) i Regulation (EU) 2016/679; Domstolen selv har endnu ikke afgjort sagenEuropa.

Tvisten vedrører postordrevirksomheden Universal Versand, som modtager titusindvis af østrigske ordrer om måneden, hvoraf ca. 90 % på afdrags- eller fakturavilår. Før virksomheden tillader sådanne vilår, foretager den et automatiseret solvenstjek, der kombinerer intern misligholdelsesscoring med, for nye kunder, en forespørgsel hos et eksternt kreditoplysningsbureau. Ukendte kunder afvises uden videre; kendte kunder får et farvekodet signal, hvor rød betyder automatisk afvisning og gul et manuelt databasetjek, og afviste kunder kan bede om manuel prøvelse. Forbrugerorganisationen Verein für Konsumenteninformation hævder systematisk overtrædelse af Article 22 GDPR; virksomheden benægter væsentlige virkninger og påberåber sig aftalenødvendighed.

På det første spørgsmål foreslår generaladvokaten et betinget jaEuropa. Article 22(1) kræver tre kumulative betingelser — en afgørelse, der udelukkende er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, med retsvirkninger eller tilsvarende væsentlige virkninger — og kun den tredje er omtvistet. Om afvisningen af disse vilår opfylder den, skal den forelæggende ret vurdere, vejledt af dommen SCHUFA Holding (Scoring) (Case C-634/21): dér talte en automatisk genereret sandsynlighedsværdi som en afgørelse med væsentlig påvirkning, fordi bankerne støttede sig så stærkt på den, at en lav score næsten systematisk førte til afslag på lånet. Analogien afhænger bl.a. af, om fakturabetalingsaftaler tæller som forbrugerkredit — Directive 2008/48/EC udelukker dem muligvis efter Article 2(2)(f), selv om Østrig kunne behandle dem som sådanne — men selv uden det kan kunder, der ikke kan betale forud med de påtvungne alternativer (kreditkort eller PayPal), slet ikke indgå købet, svarende til et afslået lån.

For undtagelsen om aftalenødvendighed i Article 22(2)(a) foreslår forslaget den strenge totrinstest fra retspraksis om Article 6(1)(b)Europa: vurderingen skal være objektivt uundværlig for aftalens hovedformål — her overdragelse af varer mod betaling, hvor udbuddet af en egnet betalingsmetode sikrer opfyldelsen — uden noget mindre indgribende brugbart alternativ. Det kræver påvisning af en objektiv sammenhæng mellem aftalens formål og solvensvurderingen, og at de indsamlede oplysninger er objektivt egnede og strengt nødvendige hertil efter dataminimeringsprincippet i Article 5. Hvilke oplysninger der blev indsamlet, hvorfor, og deres egnethed skal bevises af virksomheden efter ansvarlighedsprincippet i Article 5(2).

På det tredje spørgsmål kræver undtagelsen, at selve den automatiserede afgørelse — ikke blot en afgørelse — er nødvendigEuropa: den bestemte artikel (“the decision”) henviser tilbage til den udelukkende automatiserede afgørelse i Article 22(1), bekræftet af betragtning 71 og den strenge fortolkning, der gælder for undtagelser. Kommerciel bekvemmelighed alene er ikke nok: ordremængder, kundernes forventning om et øjeblikkeligt svar ved onlinekassen og forretningsmæssige besparelser tæller kun, hvis det objektivt påvises, at de gør automatiseringen uundværlig — f.eks. hvor menneskelig prøvelse ville være praktisk talt urealistisk i lyset af datamængderne. Et verserende forslag fra Kommissionen om en digital omnibuspakke, som skulle præcisere dette punkt, kan ikke påvirke fortolkningen, da det ikke er trådt i kraft.

Retsgrundlag: Regulation (EU) 2016/679, Articles 4(4), 5, 6(1)(b) og 22; GA-forslag til afgørelse af 15. oktober 2026 i Case C-568/25; dom af 7. december 2023 i Case C-634/21.