Domstolen: Grækenland må pensionere diplomater som 65-årige efter 35 år

Domstolen (tiende afdeling) har fastslået, at direktiv 2000/78 ikke er til hinder for græsk lovgivning, der pensionerer diplomater automatisk som 65-årigeEuropa, når de har fuldført 35 års pensionsgivende offentlig tjeneste. I dom af 22. oktober 2026 i sag C-359/25 Delevris, afsagt efter en præjudiciel forelæggelse fra Symvoulio tis Epikrateias, fastslår Domstolen, at artikel 98, stk. 1, i lov 3566/2007 kan bestå, forudsat at den forfølger et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk mål og er egnet og nødvendig i sin lovgivningsmæssige sammenhæng og på tværs af alle de situationer, den dækker. Tjenestemænd, der som 65-årige ikke har fuldført 35 år, forbliver i tjeneste, indtil de fuldfører 35 årEuropa, dog ikke ud over deres 67. år, og ambassadører kan få forlænget tjenesten med op til to år efter at have fuldført 35 års tjeneste, når særlige tjenstlige behov kræver det, dog under ingen omstændigheder ud over 67 år.

Direktivet finder først og fremmest anvendelse.Europa En regel, der lader en diplomats ansættelse ophøre ved lov ved en fast alder, regulerer ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse, efter artikel 3, stk. 1, litra c)Europa, og 14. betragtning, der lader nationale pensionsaldre uberørte, fjerner ikke ophørsregler fra direktivets anvendelsesområde. Hvad angår sammenlignelighed, tæller kun en reelt aldersbetinget forskel.Europa Over for diplomater, der stadig er under 65, og som forbliver i tjenesteEuropa, udgør automatisk ophør som 65-årig en forskelsbehandling, der direkte støttes på alder, og som bl.a. medfører et indkomsttab.Europa Over for diplomater, der beholdes til 67 på grund af manglende 35 års tjeneste, eller over for andre tjenestemænd, magistrater og professorer, der pensioneres som 67-årige, støttes forskelsbehandlingen ikke på alder, men på antallet af fuldførte pensionsgivende offentlige tjenesteår og/eller typen af tjenesteEuropa, hvoraf ingen figurerer blandt de udtømmende opregnede grunde i artikel 1Europa, så den falder uden for direktivetEuropa.

Denne forskelsbehandling kan stadig begrundes efter artikel 6, stk. 1.Europa En afbalanceret aldersstruktur, der sikrer generationsfornyelse, foryngelse og unges adgang til den diplomatiske tjeneste, er et legitimt beskæftigelsespolitisk målEuropa, og 65 år er en tilstrækkeligt fremskreden alder til at tjene som skæringspunktEuropa. Foranstaltningen er i princippet egnet: medlemsstaterne har et vidt skøn, begrænsede topkvalifikationsstillinger betyder, at en stilling skal blive ledig, før en ung diplomat kan ansættes, automatisk ophør på alder plus pensionsvilkår er en mangeårig arbejdsretlig mekanisme, og ambassadørforlængelsen til 67 tjener det parallelle mål at holde tjenesten funktionsdygtig. Men den forelæggende ret skal efterprøve kohærensen: om reglen konsekvent tjener disse mål set i lyset af den diplomatiske tjenestes særlige forhold, og om forskellige pensionsaldre på tværs af personalekategorier afspejler en mangeårig praksis knyttet til den diplomatiske tjenestes særlige vilkår.

Nødvendigheden beror på balancen. Den nationale ret skal afveje unges adgang mod ældre tjenestemænds fortsatte beskæftigelse, deres aldersbetingede sårbarhed og det pensionstab, IS gør gældende ved at miste højere pensionsopsparing efter 35 år. Automatisk pensionering som 65-årig er ikke overdreven, når kompensation ved karrierens afslutning gennem pension ikke er urimeligEuropa, og her kan de berørte beholdes i tjeneste til 67 med henblik på at fuldføre deres 35 pensionsgivende tjenesteår. IS blev pensioneret med virkning fra den 31. december 2017 og appellerede den 7. maj 2021; om den græske ordning holder sig inden for det nødvendige, er nu op til statsrådet at afgøre.

Retsgrundlaget er artikel 1, 2, 3, stk. 1, litra c), og 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 samt 14. betragtning, artikel 3, stk. 3, TEU, artikel 98 i lov 3566/2007, artikel 155 i lov 3528/2007 samt artikel 16, stk. 6, og 88, stk. 5, i den græske forfatning.