Retten holder Belaz på Belarus' sanktionsliste, afviser anbringender

Den belarusiske lastbilproducent OAO Belaz-upravljajusaja kompanija holdinga Belaz Holding forbliver på EU's lister over indefrysning af aktiverEuropa. Retten afviste selskabets anfægtelse af Rådets retsakter, der fastholdt dets navn på listerne i 2024 og 2025EuropaEuropa, og pålagde selskabet at betale sagsomkostningerne.

Belaz har været opført på listen siden juni 2021. Rådets begrundelse har været uændret siden da: Belaz er en af de førende statsejede virksomheder i Belarus og en af verdens største producenter af store lastbiler og dumpere, en betydelig indtægtskilde for Lukasjenko-regimet, og dets ansatte, der deltog i strejker og fredelige protester efter valget i august 2020, blev truet med afskedigelse og intimidering. Retsakterne om fastholdelse fra 2024 og 2025 fornyede opførelsen på listen med den samme begrundelse.

Belaz gjorde først gældende, at selve opførelseskriteriet — fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der drager fordel af eller støtter Lukasjenko-regimet — er ulovligt. Retten afviste begge led af dette anbringendeEuropa. Kompetence først: individuelle restriktive foranstaltninger mod navngivne personer og enheder hviler på artikel 215, stk. 2, TEUF, ikke artikel 215, stk. 1, og Rådet skal kun påvise en objektiv forbindelse mellem den opførte kategori og tredjelandet, ikke en stærk tæt tilknytning, der sætter den opførte enhed i stand til at påvirke regimet. Retssikkerhed dernæst: formuleringen om fordel eller støtte, læst i lyset af målet om at øge presset på regimet, retter sig mod en begrænset, objektivt defineret kategori — forbindelser med regimet i form af en afledt fordel eller støtte, navnlig finansiel eller materiel støtte — og retspraksis har fastlagt dens konturer, så reglerne er klare, præcise og forudsigelige.

Hvad angår de faktiske omstændigheder, fastholdt Retten Rådets bevisbyrde, men lod det støtte sig på de tidligere bevismapper, hvor sammenhængen ikke havde ændret sig. Statsejerskabet, regeringens løfter om støtte, beskrivelsen af Belaz som et belarusisk mærke og en del af den nationale arv samt tilsynsrådet, der fortsat ledes af den belarusiske økonomiminister, stod alt sammen uimodsagt, og salget i Rusland i 2022 på 800 mio. USD viste fortsat betydelig aktivitet. Hvad angår indtægter, accepterede Retten, at direkte bevis for udlodninger ikke forelå — balancerne har været utilgængelige siden 2021 — og anså nettooverskuddet i 2019 på over 266 mio. BYN, tidligere skatter, udbytter og obligatoriske bidrag, statsejede virksomheders andel på 38 % af Belarus' budgetindtægter i 2022 samt salgs- og indtægtstallene for 2022–2023 for et tilstrækkeligt konkret, præcist og samstemmende bevismateriale for, at Belaz fortsat var en betydelig indtægtskilde. Belaz fremlagde intet konkret bevis for en ændring af dets situation.

Retten afviste også anbringendet om grundlæggende rettighederEuropa. Indefrysningen er fastsat ved lov, tjener det almene hensyn at støtte demokrati, retsstat og menneskerettigheder og er forholdsmæssig: mindre indgribende alternativer er lettere at omgå, foranstaltningerne tages op til revision mindst en gang om året og forbliver midlertidige og reversible, og målets betydning berettiger selv betydelige negative konsekvenser.

Retsgrundlag: Sag T-239/24, med anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i afgørelse 2012/642/FUSP og artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 765/2006.