European UnionEUR-Lex
Generaladvokat: æbledistributør med gennemsnitsafregning er køber
Substans over etiket afgør køberstatus, foreslår generaladvokaten; tresdagesfristen løber fra levering, hvor kun aktøren kan beregne beløbet; Domstolen har endnu ikke afgjort.
By Taxxa AI OyPublished 19 November 2026
Industry: Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer
Den 19. november 2026Europa foreslog generaladvokat Andrea Biondi
Europa kriterier for, hvornår en fødevaredistributør er en køber omfattet af forbuddet mod sene betalinger i landbrugs- og fødevarekæden
Europa, i sag C-592/25. Substansen vejer tungere end kontraktens etiket: En aktør, der modtager varerne og beslutter videresalget i stedet for producenten, og som skylder producenten prisen, er en køber, selv om papiret siger kommission
Europa. Hvor det skyldige beløb afhænger af handlinger, som kun aktøren udfører, løber fristen på tres dage fra levering, ikke fra slutopgørelsen
Europa. Han forelægger begge svar for Domstolen til præjudiciel afgørelse.
Forelæggelsen fra Oberlandesgericht Wien som karteldomstol udspringer af en bødesag fra Bundeswettbewerbsbehörde mod Aroma Obst GmbH, en østrigsk æbledistributør mellem producenter og fødevaredetailhandlere. Aroma Obst modtager æbler ved høst, lagrer dem efter sort og kvalitet og sælger alene på sort og kvalitet, mens producenterne ikke deltager i forhandlingerne med detailhandelen. Den betaler acontobeløb; saldoen følger først, når alle æbler af en sort er solgt, til sæsonens gennemsnitlige videresalgspris minus omkostninger på ca. 25 til 27 cent pr. kilogram. En høstformular med overskriften salgskontrakt foreskriver alligevel afregning på kommissionsbasis. For leverancer i 2022 anmoder myndigheden om bøder, fordi to små producenter først blev betalt fuldt ud mere end tres dage efter leveringsperiodens udløb eller efter leveringEuropa, efter østrigske regler med bøder op til 500.000 euro.
Vedrørende køberspørgsmålet foreslår generaladvokaten en selvstændig EU-retlig målestokEuropa. Køber er den aktør, til hvem varerne leveres, og som beslutter deres salg i stedet for leverandøren, navnlig til hvem, hvornår og til hvilken pris, og som skylder leverandøren prisen
Europa. Ikke køber er den, der sælger for leverandørens regning, hvor leverandøren bevarer den faktiske beføjelse, selv om den ikke udøves, til at give instrukser om disse beslutninger, og aktøren aflægger regnskab for de enkelte salg og udbetaler provenuet
Europa. Kontraktens navn, ejendomsforbehold, lager- og salgsydelser, returnering af usolgte varer, fælles interesse i en høj videresalgspris og prisrisiko hos leverandøren udelukker ikke i sig selv køberstatus
Europa. Grænsetilfælde kræver en samlet vurdering af beføjelser over varer og kunder, risikofordeling, vederlagsform og spørgsmålet, om aktøren skylder prisen eller skal aflægge regnskab for enkeltsalg og udbetale provenuet.
Sammenlægning af provenuet til en gennemsnitspris peger mod køb frem mod kommissionsafregning for enkeltsalgEuropa; prisrisiko hos producenterne og omkostningsbaseret vederlag peger den anden vej, men er ikke afgørende
Europa. Den forelæggende ret må klarlægge skæbnen for usolgte æbler og sorteringsfradragene.
Vedrørende fristens begyndelse fastsætter køberen det skyldige beløb, når leverandøren ikke selv kan opgøre det, fordi det afhænger af handlinger, som kun køberen udfører, eller af data, som kun køberen har, såsom sortering, den pris køberen alene aftaler med sine kunder, eller fradrag af selvfastsatte omkostningerEuropa. Fristen løber da fra udløbet af den aftalte leveringsperiode ved regelmæssige leverancer eller ellers fra leveringsdatoen
Europa og kan ikke udskydes til videresalg eller slutopgørelse
Europa; acontobetalinger gør ikke en forsinket saldo rettidig. Markedsfølgende prisformler og værdidelingsklausuler som omhandlet i artikel 172b i forordning (EU) nr. 1308/2013 forbliver mulige
Europa. Om leverancerne er regelmæssige, tilkommer den nationale ret, ligesom overholdelsen leverance for leverance.
Retsgrundlag: Artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv (UE) 2019/633Europa samt artikel 172b i forordning (EU) nr. 1308/2013 om værdidelingsklausuler.
Distributører, der afregner producenter på grundlag af gennemsnitspriser efter videresalg, bør undersøge, om de handler som købere, og tilrettelægge betaling inden for tres dage efter levering eller leveringsperiodens udløb frem for at afvente slutopgørelsen.