GA: japanske udbytter bedømmes efter kapitalens frie bevægelighed

Generaladvokat Laulhé Shaelou foreslog den 5. november 2026 at bedømme den tyske endelige kildeskat på udbytter til et japansk moderselskab efter kapitalens frie bevægelighed, ikke etableringsfrihedenEuropa: i sit forslag til afgørelse i sag C-533/25 (F Corporation mod Bundeszentralamt für Steuern)Europa, efter forelæggelse fra Bundesfinanzhof, konkluderer hun, at den 15-procents endelige skat efter paragraf 32, stk. 1, nr. 2, i Körperschaftsteuergesetz med artikel 10, stk. 2, i den tysk-japanske konvention fra 1966 begrænser artikel 63 TEUF, hvor den japanske fritagelse lader den stå umodregnetEuropa, men kan reddes af standstillklausulen i artikel 64, stk. 1Europa; hverken afbalanceret beskatningskompetence eller frygt for dobbeltbegunstigelse berettiger denEuropa, mens strengere refusionsbevis for tredjelandsselskaber er tilladtEuropa.

Japanske F Corporation er eneaktionær i en tysk GmbH, som betalte udbytter for 2008 til 2010, skat indeholdt 2009 til 2011. Et certifikat fra juli 2008 sænkede satsen til aftalens 15 % i stedet for 25 %; for begrænset skattepligtige virker indeholdelsen endelig. Indtil den 1. april 2009 blev den tyske skat fuldt modregnet i japansk selskabsskat efter artikel 23, stk. 2, i konventionen. Derefter fritog Japan 95 % af sådanne udbytter, så næsten ingen japansk skat var tilbage til at absorbere den tyske byrde. I december 2013 søgte selskabet tilbagebetaling med den begrundelse, at hjemmehørende mødre, 95 % fritaget efter paragraf 8b, stk. 1 med indeholdt skat modregnet og tilbagebetalt, blev behandlet bedre. Skattevæsenet afslog, Düsseldorfs finansdomstol afviste sagen som en etableringssag, der ikke tilkom tredjelandsselskaber, og Bundesfinanzhof forelagde fire spørgsmål.

Vedrørende den anvendelige frihed anvender generaladvokaten tyngdepunktstesten in abstracto: de tyske regler rammer udbytter uanset beholdningens størrelse eller betydningEuropa, og falder derfor under artikel 63, efter Emerging MarketsEuropa, hvor en minoritetsandel var nok og en eneaktionærpost ikke ændrer analysenEuropa, for bestemmende andele bekræftet ved Itelcar. Tredjelandsudbytter kan slet ikke falde under artikel 49Europa; en bilateral konvention kan ikke indskrænke traktatrettighederEuropa; artikel 63 kræver hverken gensidighed eller matchende udenlandsk rammeEuropa; og denne rent finansielle refusionstvist er ingen bagdørs-etableringssag, misbrug eller svig gøres ikke gældende.

Forskelsbehandlingen begrænser artikel 63Europa: når kildestaten beskatter hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber ens, er deres situationer sammenligneligeEuropa, og hjemmehørende modregner og får skatten tilbage, mens ikke-hjemmehørende bærer den endeligt. Neutralisering gennem konventionen skal virke fuldt i hvert enkelt tilfælde, efter MiljoenEuropa, og den japanske fritagelse siden 2009 bryder denEuropa. Tyskland behøver ikke følge tredjelandes retsændringer, men her flyder forskellen fra de tyske regler selvEuropa, så et aftalemæssigt værn skal virke under alle omstændigheder og foreneligheden kan ikke hænge på japansk ret. Begrænsningen kan alligevel overleve under standstillklausulen i artikel 64, stk. 1, hvis, for den forelæggende ret at efterprøve, samme retsmekanisme har bestået uafbrudt siden den 31. december 1993, og kapitalbevægelsen vedrører direkte investeringEuropa, hvilket eneaktionærudbytter gør; bredt formulerede foranstaltninger er omfattet, efter X.

Ingen begrundelse holder. Tyskland beskatter alle udbytter ved næsten fuld neutralisering for hjemmehørende, så forsvaret med afbalanceret beskatningskompetence falder på totrinslogikken i Kommissionen mod TysklandEuropa og manglende gensidighed er uden betydning. Frygten for dobbeltbegunstigelse falder, fordi retspraksis vedrører dobbeltfradrag af de samme tab, mens denne dobbeltfritagelse flyder af de to staters egne valg uden kunstigt arrangement og rent fiskale indtægtsmål ikke kan begrunde en begrænsning. Men artikel 63 tolererer strengere refusionsbevis for tredjelandsselskaberEuropa, det eksakte ikke-modregnelige eurobeløb, verificeret af Bundeszentralamt für Steuern, herunder via informationsudveksling med Japan: skatteydere møder en informationsasymmetri, bistand fritager ikke for svarpligt, og målestokken er klar præcis fastslåelse uden probatio diabolica, efter Accor.

Retlig grundlag: artikel 63 og artikel 64, stk. 1, TEUF.