GA: underskudsselskaber beholder udenlandsk skattekredit

Genereladvokat Rimvydas Norkus foreslog den 5. november 2026, i sit forslag til afgørelse i sag C-546/25Europa (Beteiligungsgesellschaft mod Finanzamt B) efter forelæggelse fra Bundesfinanzhof, følgende: artikel 4, stk. 1, andet led, i direktiv 90/435/EØF er til hinder for definitivt at nægte modregning af græsk skat på græske udbytter modtaget af et tysk moderselskab i underskudsår, hvor disse udbytter reducerede dets underskudsfremførsel og senere udløser tysk skatEuropa; og moderselskabet kan påberåbe sig bestemmelsen direkte for de nationale domstole, hvor en konform fortolkning af national ret er umulig.

Det tyske selskab SA var eneaktionær i det tyske selskab C SA indtil deres fusion i 1997; C SA besad 76,8 % af det græske selskab AE, og SA's andel nåede 93,1 % i 1999. Begge tyske selskaber gav underskud, SA fra 1993 til 2001 og C SA fra 1993 til 1996. De i Grækenland beskattede græske udbytter blev lagt til det tyske skatteresultat, som forblev negativt, og reducerede dermed underskudsfremførslerneEuropa; Tyskland nægtede enhver modregning af den græske skat, hverken i modtagelsesårene 1997 til 1999 eller i 2002, SA's første overskudsårEuropa. Tysk ret tillod kun modregning i udbytteåretEuropa, og den græsk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst modregnede 30 % af bruttoudbytterne.

Vedrørende det første spørgsmål er loftet i artikel 4, stk. 1, der begrænser modregningen til beløbet for den tilsvarende nationale skat, et beløbsloft, ikke en tidsfristEuropa: det kræver hverken tilbagebetaling i underskudsåretEuropa eller modregning ud over den tilsvarende nationale skatEuropa, den grænse Domstolen har bekræftet for modregningsmetoden i FII, Accor og Haribo. Men hvor udbytterne i verkan beskattes senere, via den reducerede underskudsfremførsel, skal modregningen kunne følge den udskudte virkningEuropa, eftersom modregningen er korrelatet til beskatningen af udbytterne. Generaladvokaten overfører fritagelsesmetodens praksis, Cobelfret, KBC Bank og Brussels Securities, der ser på den konkrete skattemæssige virkning snarere end formelle lempelsesmekanismer, til modregningsmetoden: det nationale annualitetsprincip kan ikke spærre lempelsen inde i et underskudsår, mens udbytternes byrde strækker sig over flere årEuropa, og den praktiske virkning forbyder at fastholde ulempen over perioder, mens lempelsen begrænses til én, hvor den nødvendigvis bliver virkningsløsEuropa.

Vedrørende det andet spørgsmål er forpligtelsen, når Tyskland først har valgt modregningsmetoden, ubetinget og tilstrækkelig præcisEuropa, efter Becker, Marks & Spencer og Cobelfret: udbytter må beskattes, men datterselskabets skat på de samme overskud skal modregnes op til den tilsvarende nationale skatEuropa. Modregningsfremførslen er ikke en ny selvstændig fordel, men den nødvendige form, som modregningen efter artikel 4, stk. 1, antager, når den tilsvarende nationale skat først opstår senereEuropa; den nationale domstol skal se bort fra blokeringsreglenEuropa. Direkte virkning begrunder hverken ret til tilbagebetaling af overskydende udenlandsk skat eller modregning, der overstiger den nationale skat på de omhandlede udbytter, eller nødvendigvis en tilbagebetaling i underskudsåretEuropa.

Efter Domstolens anmodning behandler forslaget kun de to første spørgsmålEuropa; spørgsmålet om etableringsfrihedenEuropa og spørgsmålet om indirekte, via det fusionerede nationale datterselskab modtagne udbytterEuropa forbliver åbne. Forslaget er at besvare begge spørgsmål bekræftende, hver gang begrænset til den tilsvarende nationale skat, som udbytterne udløserEuropa.

Retsgrundlag: artikel 4, stk. 1, andet led, i direktiv 90/435/EØF.