GA: støttebeløb står ved tilladelsesmængder, ikke faktisk forbrug

Generaladvokat Biondi foreslog den 5. november 2026Europa i sag C-424/25 Overgaard Gods mod MiljøstyrelsenEuropa, at EU-retten ikke er til hinder for, at et statsstøttebeløb til tilbagesøgning beregnes på grundlag af de mængder, der er angivet i en tilladelse, frem for de faktisk anvendte mængderEuropa, selv når støttemodtageren kun har forbrugt en lille del af den tilladte mængde. Forslaget besvarer en præjudiciel forelæggelse fra Vestre Landsret om det danske grundvandsafgiftsloft, som Kommissionens afgørelse (EU) 2018/884 fandt at være ulovlig støtteEuropa.

Fra 2009 til 2011 opkrævede Danmark en årlig afgift på grundvandsindvindingstilladelser: fuld afgift af hele den tilladte mængde for offentlige vandværker, men kun en tredjedel for andre anlæg, med et loft så tilladelser over 25 000 m³ blev beskattet, som om de dækkede 25 000 m³, med fuld fritagelse op til 6 000 m³. Kommissionen fandt loftet på 25 000 m³ uforenelig støtteEuropa og påbød tilbagesøgning, idet betragtning 127 fastlagde metoden som forskellen mellem afgiften af den tilladte mængde og den faktisk betalte afgiftEuropa. Overgaard Gods, en primærproducent med en årlig tilladelse på 3 000 000 m³, indvandt 96 033 m³ i 2009, 131 184 m³ i 2010 og 121 036 m³ i 2011 og blev i 2020 pålagt at tilbagebetale 922 250 DKK plus renterEuropa. Selskabet opgør den faktisk modtagne støtte til 28 294,73 DKK og gør gældende, at tilbagesøgning på den tilladte mængde er uforholdsmæssig, uforudsigelig og umulig at opfylde, da det ubrugte vand kun kunne have været forbrugt ved overvanding i strid med gødnings- og næringsstofreglerne.

Om antagelighed afviser Biondi TWD-præklusionsindsigelsen: Overgaard Gods, som aldrig anfægtede 2017-afgørelsen, skønt berettiget dertil, kan ikke nu påberåbe dens ugyldighed, men spørgsmålet angår kun fortolkning og anvendelse, som forbliver prøvelige, så længe afgørelsens bindende konklusioner ikke drages i tvivl.

I substansen fastslår generaladvokaten, at beregningsmetoden i en tilbagesøgningsafgørelse binder medlemsstatenEuropa: De nationale myndigheder skal vurdere hver virksomheds situation, men kvantificere efter Kommissionens metode, og Mediaset, Fossil og Fútbol Club Barcelona tillader ingen undtagelse. Proportionaliteten er kun tilsidesat, hvis tilbagebetalingen overstiger den tilbagediskonterede værdi af den modtagne støtteEuropa. Fordelen er her den skattefritagelse, loftet skabte, målt mod den skatteordning, der ville have fundet anvendelse uden det; tilbagesøgning af støtte ydet som skattefordel genopretter den skattebehandling, transaktionerne ville have mødt, og restitutionen sigter på den tilvejebragte fordel, ikke på den økonomiske nytte, modtageren formåede at uddrage derafEuropa. Lavt faktisk forbrug mindsker derfor ikke regningenEuropa, og en enkeltundtagelse for Overgaard Gods ville ulige behandle andre støttemodtagere, hvoraf nogle brugte mindre end en tredjedel af deres mængder.

Biondi slutter med at anerkende strengheden: Med cirka 5 % tilladelsesudnyttelse mod 34 % i gennemsnit for primærproduktionen er tilbagesøgningen byrdefuld, men byrdefuld er ikke straffende, og det afgørende er, at den ikke overstiger den opnåede fordelEuropa.

For den danske tilbagesøgningsmyndighed og de øvrige støttemodtagere er den praktiske pointe, at forbrugsbeviser ikke genåbner beregningenEuropa; den forelæggende rets eneste kontrol er korrekt anvendelse af betragtning 127. Retsgrundlaget er afgørelse (EU) 2018/884, artikel 4 og 6 med betragtning 127, samt proportionalitetsprincippet.