Domstolen genopretter omstruktureringsstøtten til Condor

Condor Flugdienst GmbH (»Condor«) appellerede Rettens dom af 8. maj 2024, Ryanair mod Kommissionen (Condor; omstruktureringsstøtte) (T-28/22), hvorved Retten havde annulleret Kommissionens afgørelse C(2021) 5729 final af 26. juli 2021 om statsstøtte SA.63203 til Condor. I sag C-505/24 P, støttet af Kommissionen og Tyskland, ophævede Domstolen (Tredje Afdeling) den dom den 5. november 2026Europa, traf selv endelig afgørelse i sagen og afviste Ryanairs søgsmål i sin helhedEuropa: Ryanair bærer sine egne omkostninger og betaler Condors, Kommissionens og Tysklands omkostninger i appelsagen.

Den godkendte foranstaltning bestod af to dele: ændrede vilkår for de statsgaranterede COVID-19-lån 2020 på 550 mio. EUR samt en eftergivelse af 90 mio. EUR af denne gæld, og en eftergivelse af 20,2 mio. EUR i renter, efter at Kommissionen havde konstateret en overkompensation for pandemiskader på 91,745 mio. EUR plus renter. Attestor Ltd, hvis overtagelse af Condor var betinget af støtten, indskød 450 mio. EUR i omstruktureringen mod 321,18 mio. EUR i støtte, så dens eget bidrag alene nåede 77 % af omstruktureringsfinansieringen, over tærsklen på 50 % i punkt 64 i retningslinjerne for omstruktureringsstøtte.

Domstolen stadfæstede først Retten vedrørende rækkevidden af punkt 67: kravet om, at støtte, der styrker modtagerens egenkapital, skal give staten en rimelig andel i fremtidige værdistigninger, gælder for al sådan støtte, herunder delvis gældseftergivelse, ikke kun for kapitalindskud. Ordlyden, den fælles underafdeling om byrdefordeling og målet om at undgå moral hazard peger alle samme vej; Kommissionen er bundet af sine egne retningslinjer og kan ikke påberåbe sig, at dens snævrere fortolkning blot var plausibel, og undtagelsen i punkt 68 vedrører kun punkt 66.

Men Domstolen gav Condor medhold i det andet anbringendeEuropa: kravet om andel i fremtidige værdistigninger gælder kun, hvor der resterer egenkapital, efter at eksisterende investorer – hidtidige aktionærer og i givet fald efterstillede kreditorer – har båret tabeneEuropa. Kommissionen havde i betragtning 135 i sin afgørelse noteret, at Condors tidligere moderselskab Thomas Cook, under afvikling, mistede hele værdien af sin aktiepost uden andel i fremtidige gevinster, mens kreditorerne eftergav næsten alle deres fordringer, og i betragtning 136 konkluderet, at byrdefordelingen var passende. Denne vurdering besvarede implicit, men nødvendigvis punkt 67: uden egenkapital at dele var ingen yderligere undersøgelse påkrævet, så Kommissionen nærede ingen tvivl, der forpligtede den til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, TEUF. Den forbundne kritik af kalibreringen af foranstaltningerne mod konkurrencefordrejning, bygget på henvisningen i betragtning 150 tilbage til betragtning 135, faldt med den.

Domstolen afviste derefter Ryanairs øvrige angreb: begrundelsen for flådereduktionen var tilstrækkelig, påstanden om, at princippet om engangsstøtte (»one time, last time«) omfattede hele Attestor-gruppen, var udokumenteret spekulation, og passagen om støtte til konkurrerende luftfartsselskaber vedrørte flådereduktionen, ikke selve støtten. Selektivitet alene kan ikke krænke ikke-forskelsbehandling eller friheden til at udveksle tjenesteydelser og etableringsfriheden, da den er iboende i statsstøtte, og valget af støttemodtager var uløseligt forbundet med foranstaltningens genstand; Kommissionen er heller ikke forpligtet til udtrykkeligt at begrunde hvert EU-retligt princip i en afgørelse om ikke at gøre indsigelse. Appellen kunne antages til realitetsbehandling, skønt Kommissionen i mellemtiden havde vedtaget afgørelse (EU) 2025/2178 om samme støtte, som ikke med tilbagevirkende kraft helbredte den annullerede afgørelse. Ryanair betaler også Kommissionens omkostninger i første instans; Tyskland og Condor bærer deres egne omkostninger i denne sag.

Retsgrundlag: artikel 107, stk. 3, litra c), og artikel 108 TEUF samt punkt 61-70 i retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.