Retten annullerer ECB's tilbagetrækning af korttidskontrakt uden varsel

Retten annullerede Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 14. marts 2024 om tilbagetrækning af en korttidsansættelseskontraktEuropa fra en tidligere praktikant, før hun var tiltrådt sin stillingEuropa, og pålagde ECB at betale sagsomkostningerne. Tiende Afdeling fastslog, at når kontrakten først var gyldigt indgået ved gensidig aftale den 29. januar 2024Europa, var dens ophør underlagt opsigelsesbetingelserne i Conditions of Short-Term Employment (CoSTE) og Rules for Short-Term Employment (RfSTE)Europa, så banken skulle give det en-måneds varsel, som kræves efter artikel 16 i CoSTEEuropa, idet grov tjenesteforseelse ikke gøres gældende.

Tvisten opstod efter, at sagsøgeren, praktikant fra 15. marts 2023 til 14. marts 2024 indkvarteret i en ECB-bolig i Frankfurt, havde accepteret en etårig korttidskontrakt løbende fra 15. marts 2024 til 13. marts 2025. I februar 2024 beskyldte boligens leder hende for gentagne gange at have taget andre beboeres tøj fra det fælles vaskerum, pålagde hende at returnere tøjet dagen efter og at fraflytte boligen senest 16. februar 2024, senere udsat til 20. februar 2024, og hendes mor returnerede tøj fundet i hendes bolig, mens hun var i udlandet. Den 8. marts 2024 tilkendegav ECB, at den ville trække kontrakten tilbage uden varsel på grund af et brud på tillidsforholdet, gav fem dage til skriftlige bemærkninger og trak derefter kontrakten tilbage ved den anfægtede afgørelse af 14. marts 2024, før sagsøgeren var tiltrådtEuropa, for adfærd, der viste mangel på omhu og bevidsthed om at skelne egne ejendele fra andre gæsters ejendele.

Hvad angår formaliteten, omkvalificerede Retten sagen til en sag efter artikel 270 TEUF og artikel 50a i Statute of the Court of Justice of the European Union og ikke artikel 263 TEUF. Den anerkendte en undskyldelig fejl vedrørende den manglende forudgående klageprocedure: selve den anfægtede afgørelse havde henvist til artikel 263 TEUF, og artikel 1, litra a), i CoSTE definerer en korttidskontraktansat som en person, der har medunderskrevet en kontrakt og er tiltrådt, så sagsøgeren med rimelighed kunne tro, at hun stadig var praktikant uden for klageproceduren. Denne fejl fritog hende fra pligten til at udtømme proceduren efter artikel 33 i CoSTE og del 7 i RfSTE.

Hvad angår realiteten, var det kun nødvendigt at afgøre det første anbringende. ECB gjorde gældende, at sagsøgeren stadig var praktikant den 14. marts 2024, at RfSTE ikke gælder for praktikanter, at intet ansættelsesforhold endnu var trådt i kraft, og at den kunne trække kontrakten tilbage analogt med tillidsbrudsprincippet i EU-institutioners ansættelse. Retten afviste hvert led: ECB-personalets ansættelse er kontraktuel, gensidig enighed om alle væsentlige elementer den 29. januar 2024 etablerede forholdetEuropa, og retspraksis, herunder Murariu v EIOPA (F-116/14), bekræfter, at gensidig aftale markerer kontraktforholdets begyndelse. En modsat læsning ville lade den svagere aftalepart ubeskyttet, og praktiske argumenter holder ikke, fordi artikel 2.1.4 i RfSTE lader Human Resources fritage en ansat fra faktisk tjeneste i opsigelsesperioden.

For praktikere er dommen operationel: en institution bundet af en indgået korttidskontrakt kan ikke omgå artikel 16 i CoSTE og artikel 2.1 i RfSTE ved at kalde ophøret en tilbagetrækning før ikrafttræden, selv én dag før startdatoenEuropa. Et brud på tillidsforholdet kan begrunde opsigelse, men fritager ikke fra en-måneds varslet, hvor grov tjenesteforseelse ikke påberåbesEuropa. Det første anbringendes heldige udfald afsluttede sagen. Retsgrundlaget står i én afsluttende sætning: dommen anvender artikel 16 i CoSTE og artikel 2.1 i RfSTEEuropa, med artikel 134, stk. 1, i Rules of Procedure om omkostninger.