European UnionEUR-Lex
Datatilsyn er dataansvarlige over for klagere
Domstolen fastslog, at en myndighed, der behandler en klage, er dataansvarlig og skal give indsigt efter artikel 15, og at et generelt forbud mod aktindsigt som det bayerske strider mod artikel 23.
By Taxxa AI OyPublished 5 November 2026
Industry: Administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold undtagen social sikring
En databeskyttelsesmyndighed, der behandler en klage, er dataansvarlig for klagerens oplysningerEuropa og skal give indsigt efter artikel 15
Europa, fastslog Domstolen (Tredje Afdeling) den 5. november 2026 i sag C-205/25 (Lindenberg mod Bayerisches Landesamt für Datenschutzaufsicht). Et generelt lovbestemt forbud mod al adgang til myndighedens sager, som paragraf 20, stk. 2, i den bayerske databeskyttelseslov, strider mod artikel 23 i GDPR
Europa: tredjeparters fortrolighed og myndighedens funktion kræver afvejning, sløring eller målrettede begrænsninger, aldrig totalnægtelse, og offentlig sikkerhed kræver en reel, tilstrækkelig alvorlig trussel.
Klageren, en journalist med en databeskyttelsesblog, havde siden 2021 indgivet flere klager til den bayerske myndighed. Efter hans klage af 13. maj 2022 mod tredjepart meddelte myndigheden pr. e-mail af 11. oktober 2022 at have konstateret databeskyttelsesovertrædelser og at ville udstede et bødepålæg ved fortsatte overtrædelser. Samme dag anmodede han om fuldstændige oplysninger efter artikel 15, stk. 1 og 3; den 20. oktober 2022 nægtede myndigheden med henvisning til det bayerske generelle forbud. Han sagsøgte i december for kopi af alt i klagesagen; i februar 2024 gav myndigheden elektronisk sagsadgang uden at anerkende nogen pligt, mens han fortsat kræver nægtelsen kendt ulovlig.
Vedrørende det første spørgsmål klassificerer Domstolen den klagebehandlende myndighed som dataansvarlig efter artikel 4, stk. 7Europa: den registrerer, konsulterer, opbevarer og anvender klagerens oplysninger, og formålene og hjælpemidlerne ved behandlingen følger af de EU-bestemmelser, der styrer myndigheden, som kan udpege den ansvarlige ikke kun udtrykkeligt, men også stiltiende, uden at myndigheden selv beslutter dem. Ellers mistede klageren over for myndigheden alle kapitel III-rettigheder, fra oplysning og indsigt til berigtigelse, sletning og begrænsning, og myndigheden undgik artikel 5-principperne og kapitel IV's sikkerhedsregler. Et organ kan være både tilsynsmyndighed og ansvarlig, ved at tilpasse sin interne organisation, så ansvarshandlinger underkastes uafhængigt tilsyn. Men artikel 15 giver indsigt i egne personoplysninger og de opregnede oplysninger, ingen generel ret til forvaltningssagen eller ethvert opbevaret dokument
Europa.
Vedrørende det andet spørgsmål udelukker artikel 23, stk. 1, litra c), h) og i), det generelle forbudEuropa. Beskyttelsen af tredjeparters oplysninger efter litra i) kræver afvejning, hvor muligt gennem sløring eller anonymisering, da resultatet aldrig må blive nægtelse af alle oplysninger. Bevarelsen af myndighedens ordentlige funktion og uafhængighed efter litra h) er legitim i princippet, men udøvelsen af indsigt kan ikke undergrave uafhængigheden, og et generelt abstrakt forbud er uforholdsmæssigt: administrativ byrde mødes af ressourcepligten og artikel 12, stk. 5-gebyrer eller -afslag ved åbenbart grundløse eller overdrevne anmodninger. Offentlig sikkerhed efter litra c) kræver en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, hvoraf intet fremgår her.
Retlig grundlag: artikel 4, stk. 7, læst med artikel 15, samt artikel 23, stk. 1, litra c), h) og i), i forordning (EU) 2016/679.
En klager, der nægtes aktindsigt af en tilsynsmyndighed, bør anmode om indsigt efter artikel 15 begrænset til egne personoplysninger og påklage ethvert generelt afslag.