European UnionEUR-Lex
Generaladvokat: Micula-betaling er ingen støttefordel
Generaladvokaten foreslår at ophæve 2024-dommen og annullere støttekonstateringen på grund af manglende fordel: Retten kom fra kendelsen, ikke dens betaling; erstatning er ikke ubetalte incitamenter.
By Taxxa AI OyPublished 19 November 2026
Industry: Across industries
Den 19. november 2026 foreslog generaladvokat Rantos, at Domstolen ophæver Rettens Micula-dom fra 2024Europa og annullerer kernen i Kommissionens statsstøtteafgørelse om den rumænske voldgiftskendelse
Europa, i de forenede sager C-890/24 P og C-891/24 P. Betalingen af erstatning i henhold til kendelsen var efter hans opfattelse ikke en økonomisk fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF
Europa. Han forelægger dette svar for Domstolen vedrørende appellerne.
Tvisten går tilbage til en rumænsk hasteforordning fra 1998, der gav skatteincitamenter, herunder told-, moms- og selskabsskattelettelser, til investorer i ugunstigt stillede regioner. Selskaber i gruppen, der ledes af de svenske statsborgere Ioan og Viorel Micula, investerede under ordningen fra 2000'erne. Rumænien ophævede incitamenterne den 26. august 2004 med virkning fra den 22. februar 2005, før landets tiltrædelse af Unionen den 1. januar 2007. Fem sagsøgere anmodede om voldgift i 2005 i henhold til den bilaterale investeringsaftale mellem Sverige og Rumænien fra 2002, og den 11. december 2013 pålagde voldgiftsretten Rumænien at betale 791.882.452 RON, ca. 178 mio. euro, for manglende sikring af retfærdig og rimelig behandling. Ved afgørelse (EU) 2015/1470 af 30. marts 2015 anså Kommissionen betalingen af denne erstatning for uforenelig statsstøtteEuropa og pålagde tilbagesøgning fra en enkelt økonomisk enhed bestående af brødrene og otte selskaber, med solidarisk hæftelse.
Retten annullerede først afgørelsen i 2019 på grund af Kommissionens manglende kompetence og fejlagtig kvalifikation af kendelsen. I 2022 ophævede Domstolen denne dom, fastslog Kommissionens kompetence med den begrundelse, at retten til erstatning udelukkende var tillagt ved kendelsenEuropa, som også havde fastsat dens beløb, og hjemviste sagen. Den 2. oktober 2024 afviste Retten søgsmålene og forkastede syv anbringender. De foreliggende appeller blev forenet i februar 2025.
Generaladvokatens centrale pointe vedrører, hvad støtteforanstaltningen er. Kommissionen definerede den som betalingen, der gennemfører kendelsenEuropa, men Domstolen har allerede fastslået, at retten udelukkende var tillagt ved selve kendelsen. Efter fast retspraksis ydes støtte, når retten til at modtage den tillægges i henhold til den gældende lovgivning, så retten kan ikke udelukkende følge af Rumæniens gennemførelse af kendelsen, hvad enten den er frivillig eller tvungen
Europa. Denne uoverensstemmelse begrunder alene, efter hans opfattelse, ophævelsen af 2024-dommen
Europa.
Subsidiært består erstatningen ikke fordelskriteriet efter Asteris- og DOBELES HES-retspraksisEuropa. Voldgiftsretten sanktionerede Rumæniens adfærd over for investorerne ved ophævelsen, en krænkelse af retfærdig og rimelig behandling, og poster som tabt fortjeneste kan ikke uden videre sidestilles med ubetalte incitamenter
Europa. Retten undersøgte aldrig, i hvilket omfang erstatningen vedrørte perioden efter tiltrædelsen, og det rumænske konkurrenceråds år 2000-konstatering om incitamenterne er irrelevant, fordi EU-retten først fandt anvendelse fra tiltrædelsen. Ræsonnementet, der begrænser statsstøttekonstateringer i domstolsafgørelser til søgsmål om erstatning for ubetalt støtte, kan overføres til voldgiftsretter, der ligeledes står uden for de offentlige myndigheder.
Resten af Kommissionens konstruktion holder til hans gennemgangEuropa: Han ville afvise kontraappellen om antagelighed, argumenterne om artikel 351 TEUF og tilregnelighed samt angrebene vedrørende forenelighed, den indre økonomiske enhed og tilbagesøgning
Europa. Følger Domstolen fordelsanalysen, kan den selv tage anbringendet om manglende fordel til følge og annullere artikel 1 i 2015-afgørelsen
Europa.
Berørte koncerner bør følge appellerne og fastholde Asteris-baserede og tidsmæssige argumenter: 2015-afgørelsen pålægger Rumænien at tilbagesøge allerede udbetalte beløb og ikke at foretage yderligere betalingerEuropa.
Retsgrundlag: Artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 351, stk. 1, TEUF samt artikel 1 i Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1470.
Koncerneder, der står over for tilbagesøgning af beløb fra traktatvoldgiftskendelser inden for Unionen, bør følge de forenede sager C-890/24 P og C-891/24 P og fastholde Asteris-baserede og tidsmæssige argumenter.
Sources
- OPINION OF ADVOCATE GENERAL RANTOS delivered on 19 November 2026 — Joined Cases C-890/24 P
- COMMISSION DECISION (EU) 2015/1470 of 30 March 2015 on State aid SA.38517 (2014/C) (ex 2014/NN) implemented by Romania — Arbitral award Micula v Romania of 11 December 2013 (notified under document C(2015) 2112) (Only the Romanian text is authentic) (Text with EEA relevance)