GA: selskaber kan ikke vælte kartelbøder over på direktører

En virksomhed med bøde kan ikke vælte sin kartelbøde over på den direktør, der begik overtrædelsen på dens vegne, foreslog generaladvokat Szpunar den 1. oktober 2026Europa i sit forslag til afgørelse i sag C-347/25 (Zapp)Europa. Artikel 101 TEUF er efter hans opfattelse til hinder for, at et selskab med bøde for overtrædelse heraf får dækket det økonomiske tab, der udelukkende består i betalingen af bøden, hos et medlem af dets ledelseEuropa. Forslaget besvarer BundesgerichtshofEuropa ved at foreslå, at Domstolen fastslår netop detteEuropa; den kommende dom vil afgøre spørgsmålet.

Den underliggende tvist er et tysk selskabsretligt erstatningssøgsmål. Mellem 2002 og 2015 deltog en direktør i Zapp Precision Metals GmbH, tillige bestyrelsesformand i holdingselskabet Zapp AG, som selskabernes repræsentant i en prisaftale for rustfrit stålEuropa baseret på et brancheomfattende system af basispriser plus aftalte tillæg. Bundeskartellamt pålagde driftsselskabet 4,1 mio. EUREuropa og direktøren personligt 126 000 EUREuropa for en forsætlig overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF; bøderne var rent pønale, og myndigheden undlod af diskretionære grunde at skumme selskabets ulovlige gevinst og indstillede sagen mod holdingselskabet. Selskaberne sagsøgte derefter den tidligere direktør: driftsselskabet kræver hele den betalte bøde plus omkostninger, holdingselskabet ca. 1,144 mio. EUR i undersøgelses- og advokatomkostninger. Begge underinstanser frifandt, og Bundesgerichtshof forelagde spørgsmålet, om artikel 101 TEUF er til hinder for en sådan inddrivelse.

Szpunar tager udgangspunkt i virksomhedsbegrebet: artikel 101, stk. 1, TEUF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 udpeger den, en økonomisk enhed uanset retlig form, som gerningsmand med personligt, ikke subsidiært, ansvar. Ledelsens handlinger tilregnes den; den kan ikke på én gang være skadevolder og skadelidt. Direktøren handlede som administrerende direktør for driftsselskabet, ikke som individuel virksomhed, en logik forslaget drager analogt fra Lietuvos notarų rūmai (C-128/21), hvor Domstolen nægtede at behandle individuelle præsidiemedlemmer som medgerningsmænd.

Artikel 101 TEUF beskytter efter Szpunars opfattelse heller ikke et sådant krav. Bestemmelsen beskytter markedet og konkurrencen som sådan, ikke en overtræder, der behandler sin bøde som tab. Courage- og Crehan-retten for enhver til at kræve erstatning dækker overtrædelsens ofre, og selv en medkontrahent med betydeligt ansvar kan nægtes erstatning; den berettiger ikke overtræderen til at socialisere sin straf. En virksomhed, hvis ulovlige adfærd er fastslået, og som hæfter personligt, har ikke krav på erstatning for bødenEuropa.

Inddrivelse ville ifølge forslagets centrale effektivitetsargument svække snarere end supplere den offentlige håndhævelse. Bøder skal være effektive, proportionale og afskrækkende, udmålt efter virksomhedens omsætning, grovhed, varighed og op til 10 % af omsætningen, og deres byrde forudsættes at blive hos virksomhedenEuropa. En erstatningsdomstol, der pålægger tilbagebetaling, ville de facto ændre myndighedens bøde, som kun myndigheden eller domstolene ved appel kan revidere. Præcedenset er X BV (C-429/07): ligesom fradrag af en konkurrencebøde i skattepligtig indkomst underminerer sanktioner, gør overvæltning af byrden på direktøren det også.

Ræsonnementet afhænger ikke af forsikring: D&O-dækningen her, 25 mio. EUR hos AIG Europe S.A. med undtagelse af forsætlige pligtbrud og bøder pålagt den forsikrede personligt, understreger blot, at inddrivelse er udelukket, da bødens byrde ville forlade virksomheden. Forslaget bevarer to tilstødende veje: medlemsstater kan pålægge deltagende ledere personlige bøder, som Tyskland gjorde med straffen på 126 000 EUR, og selskaber kan inddrive karteloffererstatninger, de har betalt, til forskel fra selve bøden.

Retsgrundlag: Artikel 101 TEUF; forslag til afgørelse fra generaladvokat Szpunar af 1. oktober 2026 i sag C-347/25.