EU-domstol nægter rejse-efterbetaling til personale med oprindelse uden for EU

EU-tjenestemænd og ansatte, hvis oprindelsessted ligger uden for Unionen, kan ikke bruge Dumitrescu-dommen fra 2024 til at genåbne deres årlige rejsegodtgørelser for 2014–2023Europa. Den 11. november 2026Europa afviste Retten fuldt ud sagenEuropa fra seks midlertidigt og kontraktansatte i sag T-193/25Europa : Kommissionen skyldte dem ingen retroaktiv korrektion af de faste beløb, der var udbetalt efter den siden underkendte hovedstadsregelEuropaEuropa.

Sagsøgerne – portugisiske, franske og nederlandske statsborgere med tjenestested i Bruxelles og oprindelsessteder i Pretoria, Johannesburg, Douera i Algeriet, Mexico City og Bujumbura – fik deres årlige rejsegodtgørelse beregnet, fra personalereformen i 2014, på afstanden til det eget lands hovedstad i stedet for til oprindelsesstedet: Bruxelles–Lissabon eller Bruxelles–Paris, og for den nederlandske sagsøger Bruxelles–Amsterdam, under 200 km og dermed uden udbetaling. Disse beregninger fremgik første gang af deres lønsedler fra juni 2014 – og for én af dem juni 2017 – som ingen af dem anfægtede. Efter at Domstolen i april 2024Europa fastslog, at hovedstadsreglen vilkårligt forskelsbehandlede tjenestemænd med oprindelse uden for EUEuropa, stillede Kommissionen fra 2024 alle om til oprindelsesafstandeEuropa, som det ses i lønsedlerne fra juni 2024.

En medholdt ulovlighedsindsigelse virker kun mellem parterne i den pågældende tvistEuropa, mindede Retten om: den kan ikke påberåbes af dem, der lod fristen løbe ud mod afgørelser truffet efter den underkendte bestemmelseEuropa, og en generel fremadrettet ændring af administrativ praksis genåbner ikke med tilbagevirkende kraft situationer fastlagt ved endelige afgørelserEuropa. Omlægningen i 2024 diskriminerede heller ikkeEuropa: siden 2024 får hver tjenestemand godtgørelsen beregnet på oprindelsesafstandEuropa, så ingen forskelsbehandling består, og for 2014–2023 blev alle tjenestemænd behandlet ensEuropa – sagsøgerne medgav selv, at parterne i Dumitrescu ikke var sammenlignelige. Uden korrektionspligt og uden diskrimination krævede retssikkerhedsgrundlaget ingen prøvelse, og berettigede forventninger bristedeEuropa i mangel af enhver præcis, ubetinget forsikring fra kompetent kilde.

Også omsorgspligtsgrundlaget faldtEuropa: at et krævet beløb er lille for institutionen, men betydningsfuldt for tjenestemanden, skaber i sig selv ingen ret til betaling, og besparelsesbestræbelser krænker i sig selv ikke pligten til at afveje tjenestemandens interesser. Erstatningspåstanden faldt med annullationssøgsmåletEuropa, og sagsøgerne skal bære deres egne omkostninger samt Kommissionens; Parlamentet og Rådet, der intervenerede til støtte for Kommissionen, bærer deres egne. Sagen blev forhandlet den 5. maj 2026, med fransk som processprog.

Retsgrundlag: Rettens dom af 11. november 2026, IH m.fl. mod Kommissionen, T-193/25, efter Domstolens dom af 18. april 2024, DumitrescuEuropa, C-567/22 P til C-570/22 P.