EU-domstol pålægger bredere indsigt i skatteadfærdskodeksens papirer

Kommissionen afgrænsede med urette en forskers anmodning om papirer om EU's adfærdskodeks på selskabsskatteområdet til 31 dokumenterEuropa og skal give fyldigere aktindsigt i tre møderapporterEuropa. Den 11. november 2026 annullerede Retten delvistEuropa Kommissionens afslag af 28. november 2024Europa i sag T-132/25Europa, men stadfæstede over stregningen af medlemsstaternes akronymer i de øvrige ”flash”-møderapporterEuropa.

Ansøgeren, en Amsterdam-professor, der forsker i adfærdskodeksen, anmodede den 30. maj 2023 om alle Kommissionens dokumenter for 2019–2023 i fire portioner: reformen af kodeksen og dens tilsynsgruppe; vejledende notater; fritagelsesordninger for udenlandske indkomster; samt flashrapporter fra adfærdskodeksgruppen, arbejdsgruppen for direkte beskatning og gruppen på højt plan. Efter drøftelser om en rimelig løsning efter artikel 6, stk. 3, i åbenhedsforordningen behandlede Kommissionen kun reformportionenEuropa – 31 dokumenter, 30 udleveret og ét fuldstændig nægtetEuropaEuropa, med medlemsstaternes akronymer overstreget i flashrapporterneEuropa. Den bekræftende afgørelse fra november 2024 fastholdt denne linje.

At begynde med én portion er ikke samtykke til at opgive resten, fastslog RettenEuropa: ansøgeren anmodede gentagne gange om et samrådsmøde og nægtede at skære 31 dokumenter ned til 22, og tavshed som svar på Kommissionens e-mail af 7. juli 2023 kunne ikke gælde som stiltiende acceptEuropa – artikel 6, stk. 3, kræver en reel bilateral udvekslingEuropa og rummer ingen mekanisme for stiltiende acceptEuropa. Kommissionen måtte heller ikke afgrænse anmodningen ensidigtEuropa: den tredje af de tre kumulative betingelser var ikke opfyldtEuropa, fordi afgørelsen aldrig forklarede, hvorfor loftet på 31 dokumenter var den løsning, der uden at pålægge en urimelig arbejdsbyrde forblev mest favorabel for ansøgerenEuropa. At henvise ansøgeren til nye anmodninger for resten er ikke en sådan løsningEuropa – det tilføjer skridt og strækker de ufravigelige afgørelsesfrister – og tidligere anmodninger er uden betydning for vurderingen af den aktuelle anmodning. De 30 udleverede dokumenter udgjorde 127 sider, en begrænset daglig gennemgangsmængde, og Kommissionen kvantificerede hverken det tilbageholdte dokument eller de påberåbte høringer af tredjeparter og interne skridt.

Hvad angår akronymerne, gav Retten Kommissionen medhold for de fleste rapporterEuropa. At tilskrive medlemsstater holdninger ville lade skatteydere kortlægge konvergens og divergens om samarbejdet på området for direkte beskatning og tilpasse sig – herunder ved udflytning – og kunne lamme gruppens arbejde mod skadelig skattekonkurrence. Retten stadfæstede afslaget på dette grundlagEuropa. Efter undtagelsen for finans- og valutapolitikken har institutionen et vidt skøn under begrænset prøvelseEuropa. Men tre rapporter – undergruppens og gruppens møder den 24. oktober 2022, videokonferencen på højt plan den 25. november 2021 og gruppens videokonference den 22. november 2021Europa – indeholder kun generelle bemærkninger om gennemsigtighed og overgangEuropa, så Retten fandt, at Kommissionen med urette havde påberåbt sig undtagelsen for disse dokumenterEuropa. Delvis udlevering af kun de samtykkende staters akronymer blev med rette nægtetEuropa: alle 27 stater deltogEuropa, så offentliggørelse af 24 akronymer indirekte ville afsløre de tre modstandereEuropa.

Afgørelsen fra 2024 annulleres for så vidt angår afgrænsningen af anmodningen og nægtelsen af fuld aktindsigt i de tre rapporterEuropa, og sagen afvises i øvrigtEuropa; Kommissionen bærer sine egne omkostninger samt halvdelen af ansøgerens omkostninger. Sagen blev afgjort uden mundtlig forhandling, med nederlandsk som processprog.

Retsgrundlag: Rettens dom af 11. november 2026, Nouwen mod Kommissionen, T-132/25Europa, om forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenterEuropa.